Vores hold bestod af følgende fem drenge:
Oliver Hodal Kristensen, Jakob Andersen, Jonathan Kronlund, Andreas Jørgensen og Magnus Kolle.
Vi var i indledende pulje med: Assens 3 -2, Krogsbølle 2-0, Brenderup 1-0, Marienlyst 3-0 og Årslev 1-1. Altså en suveræn indsats i puljen, hvor vi aldrig for alvor var presset, selv om resultaterne ser tætte ud. Mod Årslev havde vi oven i købet straffe, da tiden var gået, desværre brændte vi.
I puljen onsdag d.30/12 skulle vi spille mod FC Hjallelse, Langeskov og Sanderum Skole. Vi startede lidt skidt i den første kamp mod Hjallelse, og kom hurtigt bag ud 2-0, men vi var spilstyrrende og følte egentlig at vi havde styr på det. Vi kom tilbage og fik 2-2. Anden kamp var mod forhåndsfavoritterne, hos nogle, nemlig Langeskov. Her var vi dog aldeles suveræne og vandt en sikker 2-0 sejr. Så var vi stort set videre. Vi skulle dog bruge et enkelt point mod Sanderum Skole. Vores sejr på 2-0 var aldrig i fare. Det betød samtidigt, at vi var vinder af gruppespil 2.
I den anden gruppe havde Årslev overrasket ved at spille uafgjort mod både Næsby og Middelfart, samt slået Hjallelse Skole. De sendte Næsby ud, og blev vores modstandere i semifinalen.
Vi skulle altså møde Årslev i semifinalen. Vi havde spilet mod dem i puljen, hvor vi havde en klar fornemmelse af, at vi var bedre end dem, trods 1-1. Det blev en meget lige og taktisk semifinale, som vi dog vandt 2-1.
Så skulle vi møde Middelfart i finalen. Undertegnede havde, hele ugen, fortalt alle de, der gad at høre på det, at Middelfart ville vinde stævnet. Nu var vi pludselig blevet sidste station. Jeg ved ikke om respekten var for stor eller hvad. Faktum er , at vi efter et minut i finalen var bagud med 2-0. Det havde vi prøvet før, nemlig mod Hjallelse i gruppespillet. Men Middelfart er ikke Hjallelse. Vi havde stort set bolden de sidste 3 minutter uden at skabe det store, så en velfortjent sejr til Middelfart.
Men vi var stolte. Vi har ikke trænet indendørs en eneste gang i år, da drengene træner udendørs i FC Fyn regi hver fredag, hvor vi har hallen for U12 i Dalum. Vi havde kun deltaget i to FBU-stævner inden Fyens Stiftstidendes stævne, så det var flot gået!!!
I det hele taget gik det super godt for FC Fyn og moderklubberne. Nedenstående billede er fra Fyens Stiftstidende d. 31. december 2009.
