Hvad står vi for, hvad er vores overordnede vision, hvad vil vi med pigefodbold i Dalum IF
Positive oplevelser
(socialt og fodboldmæssigt) Det skal være indgangsvinkel til alt hvad vi foretager os med pigerne. Uanset om det er træning, kamp eller et socialt arrangement. F.eks. til kamp er vores primære mål, at det bliver en positiv oplevelse og ikke resultatet i kampen. Det kan være det er en positiv oplevelse fordi der er noget fodboldmæssigt der lykkes ellers fordi det var rart at være af sted sammen i truppen. (Dagen efter kampen har alle glemt resultatet men en dårlig oplevelse/kommentar/tilråb kan sidde i krop og sjæl i lang tid.)
Rumlighed
(socialt og fodboldmæssigt) Der skal socialt være plads til alle der har lyst til at spille fodbold. Herunder ligger også en nul-tolerence politik over for mobning. Trænerne har og sætter en ære i at tage socialt ansvar for at få gruppen til at fungere med alle de forskelligheder der må være. Kulturelt, personlighedsmæssigt, udseendemæssige og fodboldmæssigt.
Fodboldmæssige skal der også være plads og rum til udvikling for alle -også de gode.
Talentudvikling Et vigtigt element under rumlighed. Der skal være et tilbud til alle også dem der primært vil fodbolden de skal blive ved med at kunne finde udfordringer.
Motion og inspiration til sund livsstil Vi ser det at være fodboldtræner som en enestående mulighed for at lære pigerne hvordan man dyrker motion. Herunder også at motion er for alle også umotoriske og overvægtige. Det handler ikke nødvendigvis om evnen, men om fornøjelsen. Der ligger også et læringselement om hvordan man lytter til sin krop og passer på sin krop. Herunder også hvordan man håndtere skader.
Høj fodboldmæssig kvalitet Trænere har et tæt samarbejde på tværs af årgangene for hele tiden at kunne tilbyde alle spillere træning på et passende niveau. Trænere forventes at deltage i trænermøder og kurser løbene for hele tiden at få ny inspiration.Trænere tilpasser hele tiden træningsmængden og omfanget til de spillere der er i truppen for at sikre dem en optimal fodboldmæssig udvikling.
Ligeværdighed Nogle er gode og nogle er ikke så gode til at spille fodbold....men alle er lige vigtig for os på holdet og i klubben! Det syntes er et utrolig vigtig signal at sende lige fra starten til alle. Fra de er ganske små kommer der hurtigt en rangorden der er præget af hvor mange mål man score. Og det er et forkert signal at sende til børn. De skal værdsættes for hvem de er og ikke hvad de kan.
Fællesskab Forældre og spillere forventes dele den fælles opgave det er at få et fodboldhold til at fungere. Alle bør fokusere på hvad man kan tilbyde frem for hvad man kræve.