Holdopstilling: Bolette, Julie, Wils, Cille, Johanne, Signe, Ravn, Laura, Stephanie, Ditte, Simone, Emma, Maria k..
Lad det være klart fra starten af at kampen i dag var noget speciel, både fordi det var imod vores samarbejdspartner, men også fordi deres træner Bent kom lidt for meget i fokus, dette indebar at undertegnede også bragte sig selv lidt i fokus.
Vores dommer var god og tillod at der blev gået til den og der blev givet og taget fra begge hold, men ingen svinestreger. Da der så ved en dommerkendelse, i anden halvleg, blev råbt fra en tilskuer i en kommentar til en dommerkendelse, fandt deres træner Bent en anledning til at råbe fjols til mig og ellers komme med andre ukvemsord til undertegnede, selvom jeg på intet tidspunkt havde kommenteret hverken dommer eller kendelser fra selvsamme person.
Sådanne udfald finder jeg utilgiveligt og ikke mindst at jeg selv bliver sur over beskyldningen og de andre ukvemsord og selv synker ned på det niveau og bliver bortvist ligesom Bent. Alt dette til trods for at vi er i samarbejde og egentlig burde trække på samme hammel.
Kampen startede ud med at begge hold forsøgte at få overtallet på midten og begge hold kom til chancer og efter 8 min satte Simone sig igennem og scorede til 1-0. Kort tid efter sparkede vi bolden lige ud i fødderne på en 13 spiller som flot sparkede den ind udefra.
B1913 havde hørt om Ravns farlighed og dækkede derfor kraftigt op på hende, det ville hun dog ikke lade være nogen hindring og efter et par driblinger i feltet sparkede hun bolden ind til 2-1
Herefter sad vi totalt på kampen, forsvaret pillede bolden fra dem hver gang og de kom kun frem til sporadiske chancer, midtbanen kombinerede sig ud af problemer gang på gang og lagde stikninger til vores kanter som rev deres forsvar fra hinanden gang på gang, især Maria k spillede en super kamp og hun var med fremme hver gang men også med på returløbet.
Ravn brillerede endnu en gang og fuldendte sit fjerde hattrick med mål til 3-1 og 4-1 hun må siges at have tur i den lige for tiden. Ravn og Simone på toppen, samt en Julie og Johanne som stikker super gode bolde i dybden gør at det kører for os.
Johanne og Julie lå ude foran feltet og var en evig skudtrussel og det var på to meget flotte scoringer af Johanne, langt ude fra, som sendte os i front med 5-1 og 6-1 inden Ravn sluttede målfesten til 7-1.
En flot kamp af hele holdet som viste høj moral og som undlod at blive påvirket af de forkerte domme og dumme udsagn fra undertegnet og den anden træner. Vi er på rette spor og indsatsen på træningsbanen begynder at bære frugt. Nu skal vi bare fortsætte stilen.
VOM: Maria K
Målscorere: Ravn 4 mål, Johanne 2 mål, Simone 1 mål.
Næste kamp ude mod Særslev/Søndersø 4/10 kl. 1730