Det skulle vise sig aldrig at blive den helt store kamp. Begge hold lagde forsigtigt ud med vægt på at sikre i de bageste rækker og kampen blev i det hele taget fattig på chancer. Dalum/FC FYN2 viste god fight og indstilling, selvom det på den noget ujævne bane ikke blev til ret meget flydende fodboldspil.
Kampen blev afgjort 10 min. før tid, da de to midterforsvarere Johnny Andersen og Thomas Dalsgård efter en lang aflevering fra Andreas Bebe pludselig befandt sig alene foran OKS's mål. Johnny Andersen spillede klogt på tværs til Thomas Dalsgård der blot kunne sætte indersiden på bolden, og hermed gjorde sig til matchvinder.
1 - 0 og en bestemt ikke ufortjent sejr til Dalum/FC FYN2 i en kamp "på det jævne". Dalum/FC FYN2 sikrede sig hermed 3 meget vigtige points i bundstriden i Danmarksseriens pulje 2.
Dalum/FC FYN2 stillede således op:
Sune Nissen - Lasse Petersen, Johnny Andersen, Thomas Dalsgård, Sebastian Simonsen - Nicolaj Just, Thomas Johansen, Andreas Bebe, Kemal Akcay - Morten Schårup, Anders Lagoni.
I løbet af anden halvleg indskiftedes Mats Andersen, Siomak Sohrabi og Anis Cengic.
Dalum/FC FYN2 spiller næste kamp lørdag d. 31. oktober kl. 14.30 på hjemmebane mod Marienlyst.
stg