Menu

Drenge årgang 11 U8

Velkommen til drenge årgang 2011

 

Vores strategi for årgang 2011, frem mod U8:

Drengene er i en overgangsperiode, hvor de skal lære mere om spilforståelse og holdpræstationer.

Allerede fra næste årgangstrin skal de spille på 5 mands hold – og trænernes klare mål er, at vores drenge er klar til at løfte den opgave. Vi vil udvikle holdet i bredden så vi står med en stor og stærk trup.

Vi oplever allerede nu, at drengene skiller sig ud ved de stævner, hvor vi er repræsenteret, med et ensartet højt og konkurrencedygtigt niveau. Det vil vi gerne have, skal være pejlemærket for denne trup, at alle drengene på tværs, kan finde hinanden på banen.

 

Tilrettelæggelse af træningen:

Træningen vil bestå af det sjove, og nogen gange det kedelige:

Individuelle øvelser, udvikling af tekniske færdigheder og spilfornemmelse er det vi sigter efter på den lange bane. Vi fokuserer derfor på kamptræning, præcisionsøvelser, skudtræning og fokus på fysisk hurtighed. Det er vigtigt at vores drenge er villige og vante til at løbe.

Vi gør vores bedste for, at træningen består af varierede øvelser, som alle afprøves i forhold til holdets formåen – derfor kan det med lejlighed være en smule kedeligt for vores drenge. Det sure med det søde.

 

Klargøring til træning:

Selvom vi har øget træningen med 15 minutter, er der ikke meget tid at arbejde med, når stramme banetider presser os både før og efter træningen.

 

Derfor opfordrer vi forældrene til:

Forud for træningen som er Onsdag kl 17.15 til 18.30, at sørge for;

  • Barnet min. 5-10 minutter før træningen starter, står klar på sidelinjen.
  • Benskinner er på. INGEN BENSKINNER = INGEN FODBOLD (NB: valgfrit ved indendørs)
  • Fodboldstøvlerne er snøret med dobbeltknude.
  • Barnet har tisset af.
  • Barnet har fået lidt at drikke og spise.
  • Barnet er indstillet på at høre efter.
  • Barnet er påklædt efter vejrforholdene.

Under træningen, at sørge for;

  • Træningens forløb overholdes, dvs. drikkepauser sker ved trænerens besked, og ikke derudover.
  • Spisning ikke finder sted før træningen er slut.
  • Være opmærksomme på egne eller medbragte børn.

Udenfor træning, at sørge for;

  • Barnet får den nødvendige opbakning til sporten.

 

Til kampe og stævner, at sørge for;

  • Tage en masse billeder og læg dem på facebook, instragram eller andet fælles medie.
  • Skabe en god stemning blandt øvrige forældre på eget og modstander holdet.
  • Forholde sig i ro, især når børnene kan virke en smule forvirret
  • Lade børnene spille fodbold ud fra trænerens instruktioner.
  • Engagerer sig, uden at være overengageret.

 

Vi er klar over, at nogle dage, lander drengene på banen efter en lang skoledag. Vi fornemmer til tider, at legen fra skolen fortsætter på banen.  Alle har et ønske om, at træningen skal komme alle børn til gode.

Vi indfører derfor en pauseregel, som trænerne vil benytte sig af, hvis nogle enkelte individer skaber for meget støj. Det drejer sig om en kort pause enten på sidelinjen eller ved forældrene, indtil interesseren for træningens videre forløb, dukker op. Forældre til drengene må meget gerne gribe ind over for eget barn, når fokus er væk fra fodbolden.

 

Trænerteamet bestræber sig hele tiden på, at få tilrettelagt de bedst mulige vilkår for holdets udvikling. Derfor vil det også være en stor hjælp at til- og framelding ved app’en KAMPKLAR prioriteres, gerne i god tid, så trænerteamet har et overblik, forud for træningsforløbet.

 

Og til sidst, en stor tak til forældrenes usammenlignelige opbakning til holdet. Det er en fornøjelse, at Dalums 2011 drenge, stort set ved alle stævner, møder talstærkt.