Menu

Alexander Molberg til Dalum IF

image Alexander Molberg (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
16. august 2019 kl. 16:56

Dalum IF har indgået aftale med den 20 årige defensivspiller Alexander Molberg, således at Alexander er klar til at tjørne ud for Dalum IF her i efterårssæsonen. Alexander har været på kontrakt i Hobro IKs Superligatrup i det seneste år, men har dog i stort set hele perioden været udlejet til Premier Leagueklubben Wolverhampton Wanderers.

Alexander Molberg, hvis primære plads er i midterforsvaret, havde oprindelig kontrakt et år mere i Hobro, men har i stedet prioriteret sit studie samt at spille i Dalum IF. Det er vi i Dalum IF meget glade for og også stolte over at en spiller som Alexander har valgt at spille i Dalum IF. Alexander har tidligere været i OBs akademi og spillet på de forskellige Uhold op til U19 Ligaholdet, hvor han i en periode desuden var udlejet til Cagliari i Italien, så vi må sige at Alexander allerede har prøvet rigtigt meget.

Alexander Molberg har i det seneste år spiller for Wolverhampton i Premier League Reserveligaen, hvor Wolverhampton faktisk vandt League 2, i øvrigt med en 3-2 sejr over selveste Manchester United i den afgørende kamp.  Alexander har desuden spillet 9 U-landskampe på de forskellige DBU hold, så det bliver spændende at følge ham på Dalum IF holdet, hvor han allerede er en del af truppen til lørdagens kamp mod FC Sydvest.

Vi spurgte om Alexander Molbergs forventninger i Dalum IF i forbindelse med aftalens indgåelse: ”Jeg har en forventning om, at jeg skal have mere spilletid i kampene end hvad jeg har fået det sidste halve årstid. Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan og det håber jeg naturligvis, at jeg får lov til. Jeg skal hvert fald gøre mit og alt, hvad jeg kan for, at jeg opnår den forventning går i opfyldelse. I forhold til klubben, så har jeg ikke nogen forventninger. I sidste ende er det mig og mine fødder, der skal afgøre om det bliver et godt skifte eller ej. Men jeg glæder mig som sindssyg til at komme i gang med fodbolden i Dalum IF”.

Alexander fortsætter: ”At det blev Dalum IF, var egentligt en ret nem beslutning. Det er en rigtig fin klub med en god træner, som jeg har kendt lige siden jeg var en lille dreng. Og alle drengene har jeg stort set spillet sammen med på et eller andet tidspunkt igennem mine akademi år i Odense Boldklub. Derudover kan jeg også få færdiggjort min uddannelse på Tietgen Handelsgymnasium, som jeg kun mangler et år af”.

Dalum IFs cheftræner Michael Pep Jørgensen glæder sig over samarbejdet med Alexander:
”Alexander Molberg har jo desværre som mange andre unge måtte konstater at springet til allerøverste hylde er rigtig svært. Men vi får en spiller som allerede har prøvet et ophold i Italien og England, så hvis han kan taget den italienske taktiske snilde og den engelske fight ind på vores hold, så har vi fået en mand som vil være en kæmpe gevinst.

Jeg kender Alexander fra de helt unge fodbold år, som U12 spiller inden turen gik til OB, så lidt pudsigt vores veje nu krydses igen. Muligheden opstod også noget uventet for mig, men desto mere glædeligt. Det viser også vi i Dalum IF gør nogle ting rigtig og har et omklædningsrum, som er spændende at være en del af.

Jeg forventer at vi fra Alexander får en ”sulten” forsvarsspiller med stort F. En spiller der forstår at ”krige” og går forrest når det er nødvendigt. Ligesom jeg forventer han meget hurtig kan gå ind på holdet, da han kender størsteparten af holdet fra ungdomstiden. Trods manglende spilletid i Hobro, så har han trods alt været en del af superligatruppen og det bevidner kvalitet. Hermed har vi også mere fleksibilitet og mindre sårbarhed i vores trup”.

Kom ud og tag godt i mod Alexander i lørdagens 2. divisionskamp mod FC Sydvest med kampstart kl. 14.00 i Lars R. Jacobsen Park i Dalum.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk