Menu

Schlosser klar for Dalum IF

image
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
08. marts 2024 kl. 18:08

Den 20 årige midtbanespiller Bertram Schlosser er ny mand i Dalum IFs Danmarksserietrup, da den unge midtbanespiller har besluttet at vende tilbage til Dalum IF. Bertram har tidlige tørnet ud for Dalum Ifs bedste U19 mandskab og vi er utroligt glade for at han er tilbage i Dalum IF

Bertram Schlosser fik sin fodbold opvækst I BBB, som alle andre i familien Schlosser, da han startede allerede som 5 årig i klubben. Han blev i BBB indtil han flyttede til Næsby Boldklub, som han spillede i fra U12 til og med U17 årgangene. Derefter gik turen som beskrevet til Dalumvej og Dalum IF, hvor han spillede både på U19- og Albaniserieholdet. I det sidste årstid har Bertram Schlosser fået seniorerfaring i ØB i Alabeniserien.

Bertram Schlosser udtaler:
Mine forventninger til den kommende sæson er, at jeg får en masse spilletid og udvikler mit spil og de kompetencer, som jeg kan bidrage med til holdet. Der er stor konkurrence på alle positioner, og det ser jeg som en kæmpe styrke, når vi har en klar målsætning om at spille med i den bedste halvdel af Danmarksserien. Jeg drømmer om at være fast mand på holdkortet og at få så mange points som overhovedet muligt.

Bertram Schlosser fortsætter:
Jeg forventer, at Dalum IF samt truppen og staben bag holdet fortsætter med at bygge på, så vi kan få Dalum IF tilbage i divisionerne. Lige nu er truppen fyldt med en masse dygtige spillere, men også mange nye og unge spillere. Jeg forventer derfor at klubben skaber de bedste rammer for, at vi kan udvikle os både individuelt og som hold og dermed bibeholde det elitemiljø som er en stor del af klubben. 

Dalum Ifs sportschef Allan Lal Nielsen udtaler:
Vi er i Dalum IF meget glade for at Bertram Schlosser er tilbage i Dalum IF og denne gang i vor Danmarksserietrup. Bertram er trods sin unge alder en moden og fysisk stærk fodboldspiller, men vi er også sikker på at han kan udvikles yderligere og det vil vi gøre vor allerbedste for at det lykkedes bedst muligt.
Der er ingen som er selvskrevet på holdkortet – det skal alle træne og spille sig til. Vi er alligevel sikre på at Bertram kommer til at spille en vigtig rolle på vort Danmarksseriehold allerede i den sæson som starter om cirka 2 uger.

Dalum IF med Bertram Schlosser på holdet spiller lørdag kl. 14.00 i Middelfart, hvor modstanderen er Divisionsreserverne fra Bæltbyen.



Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk