Menu

Sidste test i Horsens

image Dalum IFs Henrik Gradholt Ravensbeck får en noget hårdhændet behandling af Horsens FS forsvaret i kampen i efteråret i Dalum (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
15. marts 2024 kl. 09:02

Dalum iFs Danmarksseriehold afslutter lørdag rækken af træningskampen forud for sæsonpremieren i Danmarksserien i næste weekend. Den sidste træningskamp spilles mod Horsens Fs på lørdag kl. 13.00 i Horsens.

Horsens FS spiller som bekendt i den ”odenseanske” pulje 3 i Danmarksserien, hvor holdet er placeret på en meget flot andenplads kun 2 points efter topholdet Marienlyst. Det lykkedes da heller ikke for Dalum IF at tage point fra Horsens i de to indbyrdes kampe i efteråret, da den første kamp blev tabt med 3-2 i Horsens i en kamp hvor Dalum godt kunne have fået point. Til gengæld blev hjemmekampen tabt med 1-4 i en kamp hvor Dalum egentlig var godt med i kampen, men Horsens var utrolig effektive når chancerne bød sig.

Det venter dermed en rigtig godt test for Dalum IF, hvor holdet vil blive udfordret på alle parametre. Horsens er et teknisk dygtigt mandskab, som lader bolden gøre arbejdet i et hurtigt tempo. Dalum IF skal derfor spille op til sit bedste for at kunne matche Horsens FS. Vi syntes egentligt at vi har haft en ganske god optakt, hvor alle spillere i truppen har fået vist sig frem i de mange træningskampe, ligesom hele truppen er i en meget god fysisk forfatning.

Det spillemæssige niveau er da også blevet bedre og bedre igennem den to og en halv måneds lange optakt, hvor holdet gradvist er blevet skarpere og skarpere og de indbyrdes relationer bliver hele tiden bedre og bedre. På den vis er Horsens kampen en god generalprøve frem mod premieren i Danmarksserien lørdag den 23. marts i Dalum mod B. 1909.

Træningskampen afvikles på AC Horsens anlæg Jacobsen Plus - Kunst Arena 2, Langmarksvej 59, 8700 Horsens

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk