Menu

Tre vigtige points i den første kamp i Kvalifikationen

image Både Marc Gangia og endnu vigtigere bolden er i VRI målet og dermed er Dalum IF foran 2-1. Heldigvis blev det også kampens resultat og dermed 3 vigtige points til Dalum IF (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
13. april 2024 kl. 21:52

Danmarksserien Kvalifikationsspillet Pulje 2

Tre vigtige points i den første kamp i Kvalifikationen

Dalum IF – VRI 2-1 (1-1)

0-1 (11. min.) Selvmål
1-1 (41. min.) Marc Gangia
2-1 (54. min.) Marc Gangia

Dalum Ifs Danmarksseriehold kom flot fra start i Kvalifikationsspillet, da holdet hjemme i Rema 1000 Park Dalum besejrede VRI med 2-1 efter 1-1 ved pausen. Der var kun en ting der talte i dagens kamp og det var at få de tre points i en kamp mod en direkte modstander om at forblive i Danmarksserien.

Det var første gang i nyere tid at Dalum IF mødte VRI og samtidig den første kamp i Kvalifikationsspillet, hvor Dalum IF skal møde fem jyske mandskaber fra den tidligere pulje 4. Kampen blev akkurat så vanskelig som forventet i en kamp, som blev meget fysisk hård og knap så teknisk velspillet. Det skal Dalum IF spillerne dog intet høre for, da det eneste det gik ud på denne lørdag eftermiddag var at få de tre meget vigtige points.

Dalum IF fik ellers den værst tænkelige start på kampen, hvor VRI satte sig på spillet og dominerede fra start. Dalum IF var ydermere uheldige med at komme bagud med 1-0 på et tilfældigt selvmål, så frygtede man det værste på hjemmeholdets vegne. Heldigvis ville Dalum spillerne det anderledes og efterhånden kom Dalum spillerne bedre og bedre med.

Det var derfor en logisk konsekvens af dette, at det lykkedes Dalum at udligne små fem minutter før halvleg. Dalum IF fik sat et flot angreb op, hvor tilbagevendte Benjamin Aarenstrup perfekt fandt Marc Gangia i bagrummet og anføreren svigtede ikke, da han usvigeligt sikkert fik udlignet til 1-1 I øvrigt dejligt at se unge Benjamin Aarenstrup på holdet igen efter en lang skadesperiode og han spillede en rigtig flot kamp. Det var derfor helt fortjent at Benjamin fik chancen i dagens kamp efter et par flotte kampe på Albaniserien.

Anden halvleg startede helt anderledes end første halvleg, da Dalum IF spilleren fuldstændig dominerede kampen fra anden halvlegs start. Dalum offensiven fik virkeligt udfordret VRI forsvaret og specielt i bagrummet havde gæsterne store problemer.

Det var også efter det koncept at Dalum 10 minutter inde i anden omgang kom foran 2-1. Law Salomonsen Tham Kuu fandt på et flot indlæg Marc Gangia ved bagerste stolpe og sekundet efter var Marc blevet dobbelt målscorer.

Dalum IF spillerne spillede med en fantastisk gejst og dominerede stort i anden halvleg og alligevel var VRI meget tæt på en udligning på en hurtig kontra. Heldigvis var Dalum IF keeper Rasmus S. Villadsen vaks ved havelågen og fik med en fantastik fodparade reddet den store VRI chance.

Dalum IF kværnede fortsat videre og fik presset godt på få at få kampen endeligt afgjort. Blandt andet blev det til en stor dobbelt chance og et par gange fik VRI forsvaret pareret på baglinjen. Det blev derfor til en lidt hektisk og nervøs afslutning på kampen, men de sidste minutter blev 2-1 sejren kriget hjem af Dalum IF.

Alt i alt en meget fortjent sejr til Dalum IF i en kamp, hvor alle 15 mand som kom i spil arbejdede utroligt hårdt for sejren. Kan vi holde denne gejst fremadrettet har vi gode muligheder for at forblive i Danmarksserien. Dalum IF vandt dermed første slag i Kvalifikationen men flere spænende kampe venter i de kommende uger, så intet er naturligvis i nærheden af at være afgjort.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk