Menu

2. Divisionskredsene på plads

image B. 93 gæster igen Dalum Stadion i den kommende sæson (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
03. august 2020 kl. 21:35

Der er mandag sidst på eftermiddagen trukket lod om hvilke 3 ”Østhold” som skal en tur i Vestkredsen i den anden division som påbegyndes i den sidste weekend af denne måned.

Lodtrækningen gav det resultat at følgende Østhold B. 93, Frem og Holbæk bliver Dalum IFs modstandere i 2. divisionssæsonen 2020/2021, samt følgende jysk-/fynskehold: Jammerbugt, Thisted, Brabrand, Holstebro, Aarhus Fremad, VSK Aarhus, FC Sydvest, Middelfart, Næsby, SfB-Oure FA.

Det vil sige, at 2. division i den kommende sæson kommer til at bestå af 28 klubber, som nu er fordelt i to kredse med 14 klubber i hver. I de to kredse spiller holdene mod hinanden to gange.

Når turneringen er færdigafviklet primo juni måned 2021 rykker vinderne af hver kreds op i NordicBet Ligaen, mens fire hold fra hver gruppe rykker ned i Danmarksserien. Nummer to til seks kvalificerer sig til det, man kalder ”den ny 1. division”, nummer syv til ti kvalificerer sig til ”den ny 2. division” mens nummer elleve til fjorten må en tur ned i Danmarksserien.

Dalum IFs 2. divisionshold kan dog ses i aktion allerede i morgen tirsdag den 4. august, hvor holdet i en træningskamp møder Otterup med kampstart kl. 19.00 på Otterup Stadion.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk