Menu

Forældre/klub-kommunikation i ungdomsafdelingen

Forældre/fodbold-samarbejde på vores ungdomshold

I Dalum/Næsby vægter vi spillernes trivsel højt og ønsker til hver en tid en god og konstruktiv dialog mellem forældre, trænere, spillere og ledelse. Alle fire parter har hver deres rolle i samarbejdet og hver deres ansvar for at kommunikationen er god og konstruktiv og altid med spilleren i centrum.

For at sikre dette skal følgende retningslinjer overholdes

 

  • Dialog omkring træning, kamp, spillersamtaler, spilletid, position på banen, træningsgruppe og lignende foregår udelukkende mellem spiller og træner/leder. 
  • Træneren må kun kontaktes af forældre via mail hvor træneren er forpligtet til at svare enten pr. mail eller telefon i løbet af 3 hverdage. Kontakten må kun omhandle egen barns trivsel. 
  • Al øvrig henvendelse foregår til ledelsen pr mail og kun pr telefon ved hastesager. Herefter aftaler vi tid og form for øvrige dialog.



Det er vigtigt for os at vores trænere har gode, trygge og rolige rammer hvor de kan fokusere fuldt ud på spillernes udvikling og trivsel i en positiv og anerkendende ånd. Derfor skal al kommunikation med forældre væk fra banen og telefonen

 

 Det betyder at

 

  • Træneren ikke må kontaktes mundtligt i forbindelse med træning eller kamp. 
  • Træneren ikke må kontaktes pr telefon eller sms (medmindre der er tale om afbud med kort varsel pga akut opstået situation)

 

Alle vores trænere følger de retningslinjer ledelsen har besluttet for spilletid, spillestil, opryknings træning, træningsøvelser osv. Retningslinjerne ses under “Generel info”.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk