Menu

5 minutter så var sagen klar

image Dalum IF var desværre lidt i knæ denne lørdag på Dalum Stadion. Her er det Tobias Lindhardt med Jakob Okkels i baggrunden (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
03. september 2022 kl. 18:10
  1. Division, Grundspillet

5 minutter så var sagen klar

Dalum IF – FA2000 0-5 (0-3)

0-1 (2 min.) Lukas Carl Svensson
0-2 (5.min.) Selvmål
0-3 (45.min.) Lucas Oscar Simonsen
0-4 (49. min.) Jonas Jørgensen
0-5 (74. min.) Oliver T. Rimmen

Tilskuere: 178

Lørdagens 3. divisionskamp på Dalum Stadion var reelt afgjort næsten inden kampen var i gang, da gæsterne fra FA2000 allerede efter 5 minutters spil var i front med 2-0. Resten af kampen hang Dalum spillerne mere eller mindre bagefter og rigtigt godt blev det aldrig.

Efter sidste fredags flotte indsats i Middelfart blev lørdagens hjemmekamp mod et strærkt FA2000 hold, var der et begrundet håb om at det første Dalum point nu skulle høstes. Kampen blev dog noget af et antiklimaks og gæsterne sejrede med hele 5-0 mod et Dalum hold som på intet tidspunkt fik udfordret modstanderen fra Frederiksberg.

Reelt var gæsternes sejr næsten en realitet inden kampen kom rigtigt i gang. Allerede efter to minutters spil kom den første pasningsfejl fra en Dalum spiller på egen banehalvdel, hvorefter FA2000s Lukas Carl Svensson sagde tak og scorede sikkert bag en sagesløs Jeppe Kirk i Dalum målet. Blot tre minutter senere var den gal igen, da Dalumforsvaret ikke fik styr på FA2000s offensiv og lidt uheldigt for Dalum, blev en af hjemmeholdets spillere ramt af bolden og den fortsatte i mål til 2-0 til gæsterne og dermed var sagen vel egentlig klar. Dalum IF ville ikke få points denne lørdag eftermiddag på Dalum Stadion.

Midtvejs i første halvleg kom hjemmeholdet noget bedre med, om end Dalum spillerne ikke på noget tidspunkt for alvor kunne true gæsternes mål. Pausesnakken og måske med ny gejst for Dalum spillerne blev så ødelagt i de absolut sidste sekunder i første halvleg, hvor Lucas Oscar Simonsen let kunne øge til 3-0 og dermed blev det svært for alvor for Dalum IF.

Starten på anden halvleg blev ikke meget bedre, da Dalum keeper Jeppe Kirk desværre allerede efter 4 minutters spil kiksede et spark, hvorefter gæsternes Jonas Jørgensen let kunne score til 4-0 i det tomme mål. Ikke et ondt ord om keeper Kirk som ellers har været en sikker sidste skanse for Dalum både denne lørdag og i de tidligere kampe.

Den resterende del af kampen var det fortsat gæsterne der var mest på bolden, men sjældent blev farlige for alvor, ligesom Dalum ikke kunne tilspille sig nogen større chancer. Det lykkedes dog den tidligere Dalum spiller Oliver Rimmen at kringle bolden op i målhjørnet med godt et kvarters spil tilbage – det blev dagens flotteste detalje denne lørdag. I øvrigt var den anden tidligere Dalum spiller Lasse S. Clausen desværre skadet for FA2000 og var derfor ikke med i lørdagens kamp.

Denne lørdag blev et hårdt bevis på, at hvis samtlige man ikke er der 100 procent, så bliver det meget svært at vinde i denne række. Det er selvfølgelig hårdt her i timerne efter kampen, men når kampen kommer lidt på afstand bliver det forhåbentlig til læring, da bundniveauet forhåbentlig bliver noget bedre i de kommende kampe. Glædeligt var det at vor nye islænding Atli Geir Gunnarsson kom ind og gav noget tyngde i anden halvleg, hvor Dalum spillet trods alt hang bedre sammen end før pausen.

Spillerne og staben omkring holdet må bare tilbage på træningsbanen og stå sammen om at arbejde stenhårdt videre. Klubben har bedt både spillerne og trænerne om bære divisionsholdets røde Dalum IF trøje og det er fordi der er tro på en fornuftig udvikling, så må vi se hvor langt det rækker i sidste ende – mere kan spillerne og lederne omkring divisionsholdet ikke gøre.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk