Menu

60 sekunder afgjorde kampen

image Simon Johnsen ligger i græsset i AB Tårnby kampen (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
21. august 2022 kl. 13:38
  1. Division, Grundspillet

60 sekunder afgjorde kampen

Dalum If –SFB-Oure FA 0-2 (0-2)

0-1 (28. Min.) Michael Lorentzen
0-2 (29. Min.) Sigurdsveinn Aton Thrainsson

Tilskuere: 316

  1. gang blev desværre ikke lykkens gang for Dalum IFs unge divisionsmandskab, da holdet hjemme på Dalum Stadion blev besejret med 2-0 i lokalopgøret mod SFB-Oure FA. To fejl på 60 sekunder i første halvleg afgjorde den jævnbyrdige kamp, hvor hjemmeholdet ellers havde håbet på at skulle have haft point.

Dalum If spillerne indledte da også lokalopgøret mod SFB-Oure FA med stor aggressivitet og overskud og tog straks fra kampstart initiativet. Hjemmeholdet var i kampens første fjerdedel klart mest på bolden og kom da også frem til et par chancer, som med lidt større skarphed kunne have bragt Dalum i front. Ærgerligt at de dejligt optimistiske Dalum spillere ikke fik det selvtillids boost som en scoring kunne have givet hjemmeholdet.

Der skete så det ganske klassiske, at når det ene mandskab ikke udnytter mulighederne så bliver man straffet. Det skete så desværre så hele to gange for Dalum holdet indenfor et minut og dermed blev det op ad bakke for hjemmeholdet.  Begge mål faldt derudover af efter fejl fra hjemmeholdets side – først blev bolden ikke clearet ordentlig og efterfølgende var det en fejlpasning det var årsag til den anden scoring. SFB-Oure FA spillerne sagde tak og udnyttede begge chancer med stor selvfølgelighed.

Dalum IF spillerne mistede herefter grebet af kampen og fik efterfølgende noget sværere ved at producere chancer, ligesom fejlene i boldomgangen blev flere og kampens niveau dalede betragteligt i halvlegens sidste kvarter. Forhåbentlig kunne Dalum spillerne i pausen få klaret tankerne og finde tilbage til takterne i kampens indledning.

Det lykkedes desværre ikke helt for hjemmeholdet. Der blev ikke sparet på energien og der blev kæmpet om hver en meter, men den helt klare chance kom aldrig for alvor og generelt havde de klogt spillende gæster held med at nulstille kampen. Som altid når man er bagud forløb tiden umanerligt hurtigt og håbet begyndte at svinde for hjemmeholdet.

I slutfasen forsøgte Dalum IF at øge presset mod gæsternes mål, men ret beset var SFB-Oure FA vel tættere på den 3. scoring som ville have dræbt kampen endegyldigt end Dalum var på en reducering. Derfor kan der vel heller ikke indvendes noget i mod at sydfynboerne løb med sejren, selvom Dalum havde tre forsøg der kyssede overliggeren.

Hele Dalum holdet skal igen have stor ros for arbejdsindsatsen, der var ingen der slog op i banen, men alle gav alt hvad de havde. Holdet er dog fortsat nyt og langt de fleste spillere er nye i senior divisionsfodbold, hvilket naturligvis kan ses nu og da, men alle vil udviklingen og har evnen til at ville lære, så det er bare med at fortsætte med snuden i sporet. Heldigvis var der også mange fine præstationer, men denne signatur syntes specielt at Valdemar Astrup, Jakob Okkels samt Mathias Munch Larsen skal have nogle ekstra plusser i karakterbogen.

På fredag aften venter så det unge Dalum mandskab den største udfordring hidtil, da holdet skal køre den korte tur mod vest for at møde stærke Middelfart der vil være kæmpe favoritter. Bolden er dog fortsat rund så Dalum spillerne og lederne går efter overraskelsen, hvorfor ikk’….. – der er intet at tabe

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk