Menu

AaB gæster Rema 1000 Park Dalum

image Dalum IF spillerne fejre en scoring i VRI kampen. Forhåbentlig får vi mere af dette lørdag mod AaB (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
09. maj 2024 kl. 21:37

Dalum IFs Danmarksseriehold får på lørdag kl. 13.00 besøg af AaBs divisionsreserver i en kamp, hvor hjemmeholdet meget gerne skulle have de tre points, men mon ikke gæsterne fra Aalborg har samme plan. Spændende bliver det i hvert fald lørdag lige over middag.                                                                                                                                          

Begge mandskaber har brug for pointene i den meget tætte Kvalifikationsrække, hvor nedrykningsstregen er ”flydende” med afhængighed af nedrykning fra 3. division samt de afsluttende kvalifikationskampe i Oprykningsspillet til 3. division. Det er lidt indviklet, så det bedste råd at give er ganske enkelt, nemlig at vinde så mange kampe som overhovedet muligt.

AaBs har haft en ganske fint Kvalifikationsspil indtil videre med syv points i de fire kampe. I de to seneste kampe blev B. 1913 for to uger siden besejret med 2-1 på Campus Road, mens AaB i sidste weekend spillede uafgjort 1-1 hjemme mod Hedensted. Hvad AaB som reservehold kommer med af spillere er ikke til helt at vide, så det må vi se når holdet står klar i Rema 1000 Park Dalum.

For Dalum IF er det i bund og grund også mere væsentligt at fokusere på egne styrker og hvordan vi præstere optimalt både som spiller og hold. Dalum IF har her i foråret, herunder også de fire hidtidige kampe i Kvalifikationsspillet, spillemæssigt været rigtigt godt med og endda domineret tydeligt i flere kampe, men vi må også være ærlige og konstatere, at vi gerne havde set lidt flere points på tavlen.

I den seneste uge har Dalum IF-truppen arbejdet målrettet på at optimere skarpheden i begge ender af banen, men specielt offensivt, er der blevet drejet på nogle håndtag under træningerne i denne uge. Forhåbentligt kan det ses på lørdag i den sindssygt vigtige kampe mod AaB, hvor det højest sandsynligt igen er de små marginaler, der er forskellen ikke på liv eller død, men om de tre points bliver i Dalum.

Dalum IF er lørdag helt uden karantæner og på skadessiden ser det også helt godt ud til AaB kampen. Der er en lille håndfuld spillere som i ugens løb har haft et lidt små skavanker, hvilket er helt naturligt her dybt inde i forårssæsonen, hvor spillerne har været i gang i fire måneder. Det tyder dog på i skrivende stund at stort set alle vil blive kampklar til lørdag og det er helt sikkert at Rami Ayman er tilbage i truppen efter at have være forhindret at private årsager i sidste weekend.

Der er både fra klubben, staben omkring holdet samt spillerne en sund tro på at holdet klarer ærterne og fornyr billetten til Danmarksserien i den kommende sæson. Vi er godt klar over at det kræver fuld fokus og hårdt arbejde af alle både i ugens løb, samt ikke mindst på kampdagen hvor tingene skal afgøres. Alt bliver ikke afgjort i AaB kampen, da der stadig er 15 points at spille om efterfølgende, dog vil der være en kæmpe forskel på at få de tre points eller ingen point.

Vi vil i den forbindelse gerne appellerer til at så mange som overhovedet muligt kommer og bakker Dalum IF spillerne op på lørdag kl. 13.00 i Rema 1000 Park Dalum. På forhånd tak.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk