Aarhus Fremad er lørdagens gæst

Dalum If spiller for anden weekend i træk mod et divisionsreserve mandskab efter sidste kamp i Horsens, da det gul-/sortstribede fra Aarhus Fremad er lørdagens gæster i Rema 1000 Park Dalum. Kampen starter som vanligt kl. 13.00.
Aarhus Fremad har snart haft en lang tradition for at have sit andethold på Danmarksserieniveau, hvilket er en fantastisk præsentation af den veldrevne klub fra det ikoniske Riisvangen Stadion i det nordlige Aarhus. Fremads førstehold spiller i 2. division og er igen i år placeret i toppen af Danmarks tredje bedste række akkurat som i sidste sæson, hvor holdet desværre gik lidt i stå i de allersidste kampe, hvor Kolding IF og B. 93 akkurat nåede at passere Fremad på målstregen.
Aarhus Fremad er også med sit hold i Danmarksserien kommet meget flot fra start i denne nye sæson. De første tre kampe har givet hele 7 points for to sejrer efter en indledende remis mod TPI, men i sidste runde blev det til et lidt ærgerligt nederlag på 1-2 til oprykkerne fra Albaniserien Fjordager.
Dalum IF vil med vor nye trænerteam med Thomas Thorhøj i spidsen forsøge at få alle tre points lørdag eftermiddag, men der er ingen tvivl om at vort unge hold skal spille op til sit bedste for at kunne udfordre Aarhus Fremadholdet, men hvor der er vilje er det også vej.
Dalum IF må lørdag se bort fra trekløveret Frederik Brotman, Julius Erfurth samt Mathias Munch Larsen der alle er ude med skader. Heldigvis er der så andre spillere i truppen der kommer ind med friske ben her efter tre kampe på kun seks dage, så der er igen lagt op til en Danmarksseriekamp der formentlig vil blive spændende helt frem til det 90. minut.
Vi håber at rigtig mange vil støtte op om vort hold lørdag i Rema 1000 Park Dalum.