Menu

Ærgerligt nederlag

image Dalum IFs højre forsvarer Valdemar Astrup strækker sig efter bolden i denne aktion (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
27. maj 2023 kl. 20:24
  1. Division, Kvalifikationsspillet

Ærgerligt nederlag

Dalum IF – IF Lyseng 0-3 (0-1)

0-1 (8. min.) Christian Lind Mikkelsen
0-2 (78.min.) Mads Fyrstenberg Sørensen
0-3 (83. min.) Mathias Svarre Lindegaard

Tilskuere: 209

Det lyder naturligvis åndsvagt når holdet lige har tabt 0-3, men Dalum IF spillede sin måske bedste divisionskamp i indeværende sæson. Holdet var stærkt på bolden i lange faser af kampen og havde både de fleste og største chancer, men den sidste skarphed manglede desværre og det blev straffet ubønhørligt af et effektivt spillede mandskab fra IF Lyseng.

IF Lyseng er på ingen måder Dalum Ifs ynglings modstander. Det er kun et par uger siden at Dalum tabte 0-4 i Lyseng, så altså en samlet målscorer på 0-7 i de to kampe, som spillemæssigt har været ganske jævnbyrdige. I begge kampe er Dalum kommet bagud meget tidligt i kampene, så her er der et fokus emne til sæsonens sidste kampe, hvor holdet skal være mere skarpe og afklarede.

Der er dog rigtigt meget positivt at tage med fra kampen, som dog startede lidt afventende fra Dalum Ifs side. Akkurat som så mange gange før skulle der en dødbold til efter 8. minutters spil og hjemmeholdet kom bagud. Denne gang et lidt tyndt hjørnespark – en fifty fifty situation – men gæsterne var lige glæde og fik slået bolden skarpt ind i feltet og kuglen blev lige akkurat og tilfældigt bugseret ind i Dalum målet inden den blev clearet og dermed skulle Dalum spillerne igen jagte et resultat.

Dalum spillerne tog i den grad ansvar og satte sig på spillet. Første halvlegs sidste 20 minutter blev de bedst spillede minutter i indeværende sæson. Første advarsel til gæsterne var et langskud fra Henrik Gravholdt Ravensbeck som strøg centimeter over Lysengs mål. I første halvleg sidste 10 minutter kom hjemmeholdet frem til 3 store chancer, men IF Lysengs målmand tog i den grad fra, så han må betegnes som manden der i sidste ende sendte de tre points med bussen hjem til Lyseng.

Dalum spillerne traskede derfor lidt slukøret ud til pausen bagud 1-0 i en kamp som minimum burde stå lige. Det unge Dalum hold fik dog suget ilt ind til de sidste 45 minutter og greb igen taktstokken og dominerede fra anden omgangs start. I den første halvdel af anden halvleg styrede det velspillende Dalum hold sig vel frem til en håndfuld fornuftige chancer, der som minimum skulle have givet to kasser, men igen var gæsternes målmand umulig at passere, så Dalum udligningen kom aldrig.

Udenfor banderne stod man og frygtede at de manglende Dalum scoringer ville blive fatale og holdet ville gå ned hvis IF Lyseng fik scoret det næste og måske kampafgørende andet mål. Lyseng fik scoret både det andet og tredje mål og vandt med de ret klare cifre 3-0 og Dalum må bare acceptere, selvom det er svært, at alle jævnbyrdige kampe ikke giver point i øjeblikket.

Med kampen nogle timer på afstand er det dog vigtigt, at vi kan glæde os over en velspillet Dalum kamp og igen en fantastisk fighter indsats af alle mand. Det spillemæssige niveau i de seneste kampe er klasser over det holdet præsterede i efteråret, så nu er håbet bare at holdet kan få en måske tre – fire points i de sidste tre kampe og så ellers forberede sig frem mod den kommende sæson. Det unge Dalum mandskab har fået  rigtig meget med i rygsækken af denne svære sæson i 3. division, så nu er det bare med at holde snuden i sporet, så bliver det garanteret Dalum IF mandskabets lod at vinde mange jævnbyrdige kampe efter sommerferien. Lærepengene har godt nok været hårde, men de kan vise sig at være rigtigt godt givet ud når vi ser ind i en spændende sæson i Danmarksserien efter sommerferien.    

Dalum IF spiller i næste weekend i Silkeborg mod Young Boys og spiller igen hjemme lørdag om to uger hvor modstanderen er Holstebro.  

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk