Menu

Ærgerligt nederlag til Ringe i serie 1

image Billede er fra serie 1.s kamp mod Tved
24. august 2017 kl. 18:36

Det blev til et 0-1 nederlag til Ringe BK i serie 1 fredag aften på bane 6. Dalum-drengene lægger ellers fint ud, og skaber fint med chancer til at få scoret, men kvaliteten i den sidste aflevering eller afslutningen manglede.

Ringe kom med masser af fysik og fighter-vilje. Midtfynboerne tog sig god til på alle standarder og det var netop på en 2. bold efter et indkast bolden endte bag Nicolai Larsen i Dalum målet.

Udligningen blev jagtet, men bolden ville ikke ind, og det på trods af overvægt i spil og chancer til hjemmeholdet. Sæsonen første nederlag var efter 90 minutter en realitet.

”Tja, det var jo lidt den kloge som narrede den mindre kloge i dag. Ringe var snedige og fik skabt en masse tilfældigheder, især på dødbolde og det får de udnyttet den ene gang i kampen, hvor vi er lidt uopmærksomme. Respekt for det. Og når vi så ikke scorer på vores chancer, ja så taber man sådan en kamp 0-1, selvom vi kampen igennem er bedst på bolden. Det var lærepenge og vi må bare op på hesten igen!” Sagde HS1-træner Kristian Karlby efter kampen.   

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk