Anders Nielsen før Kolding IF

Dalum IFs 2. divisionshold spiller lørdag eftermiddag kl. 14.00 hjemme i Lars R. Jacobsen Park i Dalum mod det meget stærke og ubestridte tophold i puljen Kolding IF
Kolding IF er da også stadig ubesejrede i denne sæson med ni sejre og fire uafgjorte kampe, blandt andet er de sidste seks kampe vundet i streg. Den statistik må meget gerne slutte i lørdagens kamp, dog er vort unge mandskab virkelig under dogs, men det er måske det der skal til for Dalum IF efter en periode, hvor kampene ikke just er gået hjemmeholdets vej. David har som bekendt tidligere i historien basket Goliat ganske eftertrykkeligt og det vil ganske givet ske igen og meget gerne i lørdagens kamp mod Kolding IF.
Som vanligt har vi bedt Dalum IFs cheftræner Anders Nielsen om lidt input før kampen mod Kolding IF:
Vi har desværre tabt de seneste fire kampe og virker lidt slidte – hvad har der været prioriteret på træningsbanen i ugen op til kampen mod topholdet fra Kolding IF ?
”I første omgang handler det om at få noget glæde ind i gruppen, men også at løfte intensiteten i de ting vi gør, vores træning har faktisk været rigtig god i flere uger, men det er som om vi ikke rigtig får det med ind i kampene, hvor spillerne pludselig bliver forsigtige og ikke rigtig tør at arbejde på samme høje niveau som i vores træning”.
Hvad er Kolding IF for et hold og hvorfor ligger holdet på en flot førsteplads i vor pulje ?
”Et af rækkens bedste hold, som har en helt klar spillestil som de holder sig 100 % til, alle ved hvad de skal gøre i alle spillets facetter. De er ikke nødvendigvis spilstyrende men de ved hvad det handler om, nemlig at vinde for en hver pris”.
Uden at afsløre hele taktikken. Hvad skal der til for at Dalum IF, som i den omvendte kamp var meget tæt på at besejre Kolding IF, får et godt resultat i dagens kamp ?
”Vi skal være tålmodige og være klar på de chancer vi får, det bliver nok ikke så mange, så derfor skal skarpheden være i top. Alle systemer har svagheder og det har Kolding IFs også, vi skal derfor være 100 % klar til at udnytte de muligheder der opstår.
Hvordan ser skades- og karantænesituationen ud i vor trup ?
”Rasmus Schmidt er desværre ude med karantæne, Schilling kan eventuelt nå at komme tilbage fra en skadesperiode, ellers kan vi vælge ud fra samme trup som i de seneste kampe”.
Dalum IF håber at mange af vore medlemmer samt alle andre vil komme og bakke holdet op lørdag, således at holdet kan få så stor support som muligt for at få vendt skuden og få point på tavlen igen.