Anders Nielsen forud for B 93 - Kampen er aflyst

Dagens kamp er desværre aflyst grundet den megen sne.
Dalum Ifs 2. Divisionshold spiller på påskens første helligdag Skærtorsdag den 29. marts kl. 14.00 mod B. 93 på TOTALBANEN i Dalum.
Vi alle drømmer snart om foråret med sol og noget højere temperaturer, således at vi kan udskifte det godt nok plane og fine kunstgræsunderlag på TOTALBANEN med græstørvene på Dalum Stadion. Næste hjemmekamp efter B. 93 kampen afvikles lørdag den 7. april, hvor Brønshøj kommer på besøg. Denne kamp vil også blive spillet på TOTALBANEN og efterfølgende går der 3 uger inden der igen står hjemmekamp på menuen, så med mindre vort klima kommer helt ud af trit, bliver kampen lørdag den 28. april mod Aarhus Fremad den første kamp på Dalum Stadion i dette fodboldforår.
Dalum Ifs cheftræner Anders Nielsen har forud for kampen mod B. 93 følgende betragtninger.
Vi har nu afviklet forårssæsonens to første kampe, hvordan vurderer du Dalum Ifs indsats indtil videre ?
Vi har i begge kampe haft lidt udfordringer i ca. 30 minutter af kampene, men ellers har det set fint ud og jeg kan se at vi arbejder os i den rigtige retning, og inden for nogle kampe vil vi se et endnu stærkere Dalum hold.
Der har kun været to træninger siden weekendens kamp mod AB. Hvad er der blevet fokuseret på ?
Det handler om at få noget humør på, og træne lidt ud fra det vi har set fra B93 praktisere i deres 2 første kampe, men langt hen ad vejen handler det om os selv.
B93 plejer at være et teknisk stærkt mandskab med mange unge spillere. Hvordan vurderer du B. 93s mandskab ?
Det er præcist det de er, teknisk dygtige og et hold som tør at spille fodbold, gerne med mange offensive spillere på banen, så vi skal nok blive presset.
Kampene kommer tæt på hinanden her i sæsonens indledning. Hvad er status på Dalum truppen, herunder skader og eventuelle karantæner ?
Med et kampprogram hvor kampene ligger så tæt, handler det rigtig meget om at lægge alt vægten på kampene og så tage den lidt med ro i træningen, vi nærmer os at alle mand er klar, der vil naturligvis altid være småskavanker og ting vi skal være ekstra opmærksomme på.
Alt i alt ser det fint ud.