Anders Nielsen forud for Brabrand kampen

image
Jan Larsen, sportskoordinator
31. august 2018 kl. 16:08

Dalum IFs 2. divisionshold spiller lørdag eftermiddag kl. 14.00 i Lars R. Jacobsen Park mod en af nedrykkerne fra sidste sæsons 1. division Brabrand. Som nedrykker fra det fine selskab må lørdagens modstander også være en af de absolutte favoritter ikke blot i denne kamp men også i kampen om en af de to oprykningspladser til 1. division. 

Lørdagens kamp er derfor en pæn stor mundfuld for det unge Dalum mandskab, men hvis indsatsen bliver på samme niveau som i sidste weekend i Kolding er det er sandsynligt at det bliver til point lørdag eftermiddag hjemme i hulen i Dalum. Det var meget tæt på at indsatsen i Kolding var til et 12 tal, men det trækker naturligvis en smule ned, at det lidt ufortjent var Kolding der scorede kampens enlige mål dybt inde i overtiden. 

Programredaktionen har igen stillet cheftræner for Dalum IF et par spørgsmål forud for Brabrand kampen:

Det blev til et sent nederlag mod Kolding lørdags, hvordan bedømmer du Dalum IFs indsats ?
Kampen udviklede sig præcist som vi havde forventet, vi fik overtaget efter 1 times spil og var meget tæt på at scorer på Humlegaards friløber. Jeg var meget tilfreds med indsatsen, på trods af den sene Kolding scoring.   

En lille status for Dalum IF her efter 5 kampe i forårssæsonen ?
En godkendt start hvor mange spillere har været i kamp, jeg synes at bredden i holdet ser stærkere ud end sidste sæson, så jeg er sikker på at vi er i gang med en spændende sæson. 

Lørdagens modstander fra Brabrand er nedrykker fra 1. division, hvad er det for en modstander ?
Fysisk stærke, et hold som bruger rigtig meget energi på deres standardsituationer, så vi skal virkelig være klar fra start.  

Kampene kommer som perler på en snor i øjeblikket. Hvad er status på truppens sundhedstilstand og eventuelle karantæner ?
Ingen karantæner, men vi har desværre stadig Tais Holm og Lukas Harder ude med længerevarende skader.  

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk