Menu

Anders Nielsen forud for kampen mod AB

image Hård fight i sidste weekend mod Aarhus Fremad (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, Sportskoordinator
04. maj 2018 kl. 11:04

Dalum IF har fornøjelsen at byde AB velkommen til en yderst interessant kamp i 2. Divisions Kvalifikationsrække. Kampen spilles som vanligt kl. 14.00 i Lars R. Jacobsen Park i Dalum. 

AB har her i foråret gjort det rigtigt godt og er ubesejret under den nye cheftræner Michael Madsen, der kom til klubben fra Greve før denne sæson. AB har spillet 4 uafgjorte kampe og vundet 4 kampe, herunder en smal 1-0 sejr over Dalum i starten af foråret. 

Der venter dermed Dalum IF holdet en ganske svær opgave, men kan holdet ramme samme niveau som i de to foregående kampe, er der lagt op til en super interessant kamp, der meget vel kan blive afgjort på de berømte små marginaler. 

Dalum IFs cheftræner Anders Nielsen har følgende kommentarer forud for kampen mod AB: 

Vi er nu halvvejs i forårssæsonen. Hvad er din status på det unge Dalum mandskabs indsats ?
Det er at rigtig mange rykker sig i den rigtige retning og endnu flere melder sig ind og vil også spille, det er positivt og giver os muligheder. 

Hvordan forventer du 2. halvdel forløber både i forhold til vor indsats og generelt i rækken ?
Vi går efter mere stabilitet i kampene og jeg er sikker på at vi kun bliver bedre i de kommende uger, det ses tydeligt i træningen at spillerne har overskud og de er i god form.  

AB er flot placeret i rækken med kun 2 nederlag efter 14 kampe – hvad er det for et mandskab ?
Et hold med en del mere rutine end os, et hold som kan holde rigtig godt fast i et taktisk koncept igennem en hel kamp. De har spillet mange lige kampe og vi skal forsøge at tippe denne kamp til vores fordel. Vi tabte kun 1-0 i AB og var lidt uheldige med et par offensive frispark, så vi har troen på at vi kan vinde imod AB.

Hvordan ser Dalum truppen ud i forhold til skader og karantæner ?
Vi har Jeppe og Tais ude med nogle længerevarende skader og Schilling fik desværre en muskelskade imod Aarhus Fremad og er ude et par uger. Ellers er resten 100% klar til kampen.  

Kom ud og støt det unge og kampivrige Dalum mandskab – de fortjener virkelig så stor opbakning som overhovedet muligt. Det kunne være sjovt at få tre på stribe !!!!!!!

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk