Anders Nielsen ny cheftræner i Dalum IF pr. 1. juli 2017

I bestræbelserne på at styrke den videre udvikling af divisionsholdet og tilføre nyt blod og energi, forud for den krævende efterårssæson, har Dalum IF valgt at skifte cheftræner. Anders Nielsen tiltræder den 1. juli 2017 på en 2½-årig kontrakt. Anders Nielsen erstatter Kristoffer Johannsen, som har været i Dalum IF de sidste 4 sæsoner med oprykning fra Fynsserien til 2. Division som resultat. Kristoffer Johannsen fortsætter resten af forårssæsonen.
Anders Nielsen har UEFA Pro-licens træneruddannelse og kommer senest fra et job som A+ træner i Vejle Boldklub. Tidligere har Anders Nielsen været cheftræner i Marienlyst med bl.a. oprykning til 1. Division.