Anders Nielsen om OB kampen

For mange i Dalum IF var OB en drømmelodtrækning i Pokalen, hvordan ser du det ?
Det er altid en spændende udfordring for spillerne i en lavere rangerende klub, at møde hold fra højere lag. Det er de kampe man virkelig finder ud af hvilket niveau man egentlig har som spiller, og det er lidt det samme for mig som træner.
Hvor vurderer du at der bør være forskel på et Superligamandskab som OB og et 2. divisionshold som Dalum ?
Der skal være forskel på alle parametre, men det kan udligne sig når undervurdering og det med at spille over evne kommer ind i billedet. Jeg tror at vi kommer til at se den største forskel på de fysiske parametre, og specielt i duel spillet
Vi kommer ikke uden om at OB er storfavoritter og sikkert vil vinde 9 ud af 10 kampe mod Dalum. Vil Dalum gribe kampen anderledes taktisk an end ved en normal 2. divisionskamp ?
Nej, kampen imod OB skal bruges til at videreudvikle måden vi gerne vil spille på.
Dalum IF spiller 3 spændende lokalopgør på 8 dage – vil du fordele ressourcerne i truppen ?
Jeg stiller altid med det hold som jeg mener har den største chance for at vinde den pågældende kamp, dog er det sådan at vores turnering er vigtigst, men OB kampen kommer til at leve sit eget liv, hvor jeg er sikker på at alle er klar. Vi passer på spillerne i træningen når vi spiller mange kampe på få dage, så det er her vi kompenserer fysisk, så vi er i stand til at spille alle 3 kampe på vores højeste niveau indenfor en uge.