Anders Nielsen stopper i Dalum IF efter sæsonen

Dalum IFs cheftræner Anders Nielsen har besluttet at stoppe i Dalum IF efter sæsonen, da han har benyttet sig af muligheden for at opsige kontrakten et halvt år før kontraktudløb.
Dalum IF er allerede gået i gang med processen med ansættelsen af en ny cheftræner til vor meget talentfulde divisionstrup. Klubben vil derfor i løbet af kort tid melde ud, hvilken cheftræner der i samarbejde med det øvrige trænerteam og divisionsholdets ledelse skal fortsætte med udviklingen af vor divisionstrup.
Dalum IF vil allerede nu gerne takke Anders Nielsen for hans gode arbejde med vort divisionshold i de seneste to år, hvor Anders har haft en stor rolle i foryngelsen af vort divisionshold og udvikling af de mange unge spillere.
Dalum IFs divisionstrup, lederne omkring divisionsholdet og ikke mindst Anders vil i de kommende fire uger og fire kampe have fuld fokus på at afslutte sæsonen så godt som overhovedet muligt, herunder naturligvis at sikre at der også spilles divisionsfodbold i Dalum IF i den kommende sæson.