Menu

Angriber til Danmarksserien

image
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
03. august 2023 kl. 21:43

Dalum IF kan i dag med stor glæde præsentere den 25 årige angriber Emil Honore Andreasen, som ny spiller for klubbens Danmarksseriehold.

Emil Honore Andreasen har først spil ungdomsfodbold i Fredericia FF og siden i SønderjyskE på ligaholdene for U17 og U19. Som senior har han været forbi Middelfart Boldklub og siden spillet for Fredericia FF i Jyllandsserien.

Emil er en høj og fysiskstærk angriber der både gør sig som både målscorer og assistspiller, hvorfor vi er sikre på at han kan blive en udfordring for vore kommende modstandere i den Odense dominerede Danmarksserie pulje 3.

Emil Honore Andreasen udtaler efter træningen tirsdag aften: 
Mine personlige ambitioner er at tage en fast plads på holdet samt lave en god håndfuld mål her i efteråret, samt træde forrest, og tage ansvar. For selvom jeg er ung så er jeg en smule ældre end resten af holdet, det er et ungt hold og dermed et spændende projekt med store udviklingsmuligheder.
Mine ambitioner med Dalum er at vi skal op på hesten igen, vi skal vise os som et stærkt Danmarksserie hold. Og vi skal vise at alder ikke har en betydning for at opnå nogle gode resultater. 

Sportschef Jens Lolch udtaler:
Vi er meget tilfredse med at vi kan præsentere Emil Honore Andreasen som ny Dalum IF spiller.  Emil er en rigtig targetspiller som også er teknisk velfunderet, så han kan forhåbentlig tilføre vort hold en ekstra offensiv dimension. Emil har allerede gjort det rigtigt godt i de sidste fire ugers træning, så det er med stor spænding vi ser frem mod et spændende fodboldefterår. 

Emil og det øvrige Dalum IF hold spiller første betydende kamp mod OKS i Oddset Pokalen på tirsdag den 8. august kl. 18.00 i Rema 1000 Park Dalum. Husk at der er gratis adgang til det spændende lokal- og pokalopgør.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk