AS spillede 1-1 mod Allesø

Øv øv øv.
Det var følelsen efter kampen mod Allesø i søndags som endte uafgjort 1-1, men der skal kigges indad fordi chancerne var der til en sejr for Dalum holdet. Drengene spillede meget bedre end modstanderne fra det nordlige Odense og stoppede aldrig med at jagte de 3 points, hvilket de skal have ros for. Allesøspillerne fortalte da også efter kampen de var heldige med at få det ene point.
Cheftræner for Albaniserien Kristian Karlby udtaler:
"Det var selvforskyldt det kun blev til et enkelt point, for vi skaber nok til alle 3 point. Vi fik dog ikke gjort arbejdet helt færdig"
Man of the match for Dalum IF blev vor nye amerikanske keeper Ryan Buckingham, der havde flere gode indgreb, ligesom han også lige redede et straffespark undervejs, så en fantastisk præstation af Ryan.
Næste kamp for Albaniserien er et vaskeægte lokalopgør mod Albaniseriens store favoritter fra OKS. Kampen spilles på Okson Park på lørdag den 1. september med kampstart kl. 13.00.