Menu

August Lomholt Nielsen nu kontraktspiller også med træner rolle

image
Jan Larsen, sportskoordinator
22. juli 2021 kl. 19:54

Pen og blæk har igen været i gang i Dalum IF, da den 23 årige midtbanespiller August Lomholt Nielsen netop har skrevet kontrakt med Dalum IF. Derudover skal August være med til at optimere den fysiske træning for divisionstruppen.

August Lomholt Nielsen har spillet for Dalum IF siden januar 2018, hvor han kom til klubben fra Middelfart. August har fået sin fodboldopvækst i SønderjyskEs talentafdeling og er dermed en stærkt skolet midtbanespiller. I hele sin periode i Dalum IF har han været en absolut nøglespiller på den midterste bane, specielt i de sidste par sæsoner han har spillet kontinuerligt på et meget højt niveau og med et meget flot bund niveau. Udenfor banen er han ligeledes vigtig for både trup og klub med hans meget sympatiske og vindende fremtoning.

August Lomholt Nielsen udtaler:
”Det er selvfølgelig et stort skulderklap at få tilbudt en kontrakt, og fedt at se at klubben begynder og gå i nye retninger.
Vi har et stærkt hold og de nye kontrakter kan være starten på noget nyt. Eftersom vi er blevet opdelt i en 2. og 3. division og med os i 3. division, så skal vi forhåbentligt ud og vinde en masse kampe. Men det kommer ikke let selvom det hedder 3 division. Vi skal møde nogle stærke hold så det bliver spændende og se, hvad den kommende sæson bringer.
Jeg har været så heldig og få lov til at hjælpe lidt med den fysiske del i Dalum IF så vi kan optimere også på de parametre. 

Dalum IF er en fantastisk klub og relationerne imellem spillerne er gode, så det er bare at klø på for os så kommer resten med tiden”.

 Dalum IFs sportsdirektør Jens Lolch udtaler:
Det har været topprioritet at få lavet en kontrakt med August, da han betyder rigtig meget både på banen og for truppen og klubben udenfor banen. Hans indstilling og indsats er altid i top både til træning og kamp, da han altid går forrest, også når der kommer lidt modgang i kampene. Derudover har han rykket sig rigtig meget de seneste par sæsoner og er derfor en absolut nøglespiller for vort divisionshold.
Derudover er hans viden som træningsfysiolog om det fysiske område utrolig stor og derfor får August mulighed for allerede nu at snuse lidt til trænergerningen. Vi mener at vi kan benytte hans store viden omkring det fysiske aspekt i spillet, hvilket vil være til stor gavn for både divisionsholdet i kamp samt være med til at optimere den enkelte spillers udvikling
”.

Dalum IF indleder sæsonen lørdag den 7. august ude mod Lyseng, men første hjemmekamp spilles lørdag den 14. august kl. 13.00 mod VSK Aarhus.    

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk