Bedste præstation
Dalum IFs Nicolai Roe-Holst spillede igen en god kamp for Dalum IF mod Middelfart. Her en situation fra Marstal/Rise kampen. (Arkivfoto: Robert Hierath)
GF Fyn Serien
Bedste præstation
Dalum IF – Middelfart Bk. 3-0 (0-0)
1-0 (49. min.) Bilal Nassar
2-0 (74. min.) Tobis Lindhardt
3-0 (76. min.) Lucas Logan
Det var set frem til kampen fredag aften mellem Dalum IF og Middelfart Bk. i Rema 1000 Park Dalum med pænt store forventninger. Lad det være sagt med det samme, at hverken kampen og i særdeleshed Dalum IF skuffede ikke, da det i stedet blev sæsonens bedste præstation af hjemmeholdet. Facit blev en flot sejr på 3-0 i en kamp hvor alle scoringer faldt efter pausen.
Der er ingen tvivl om at gæsterne fra Middelfart vil komme til at spille med i toppen af GF Fyn Serien. Holdet spiller meget afklaret, er gode på bolden og fysisk stærke, men alligevel lykkedes det på dagen, for et godt indstillet Dalum IF hold, at tage brodden af gæsterne og i en fremragende anden halvleg afgøre den velspillede kamp.
Første halvleg blev en jævnbyrdig forestilling, hvor gæsterne kom godt fra start og indledningsvis sad på det meste af spillet, men som i de forrige kampe var Dalum Ifs defensiv meget pålidelig og blev ikke overspillet på noget tidspunkt. Største trussel mod Dalum målet var de dødebolde, hvor specielt et hjørnespark midtvejs i første halvleg var tæt på en Middelfart scoring, men bolden passerede heldigvis den bagerste stolpe på den for Dalum rigtige side.
Efterhånden som halvlegen skred frem kom Dalum i teten. Spillerne arbejdede virkeligt hårdt for hinanden, var gode til at hjælpe sidemanden også defensivt, og derfor blev Middelfart ikke rigtigt farlige på noget tidspunkt. Dalum chancerne lod også vente på sig, men i en sekvens fem minutter inden pausen, var Dalum IF to gange meget tæt på at tage føringen. Først blev et skarpt slået hjørnespark fra Tobias Lindhardt reddet på målstregen og sekunder senere forsøgte Lucas Logan sig fra 25 meter, men bolden var desværre placeret lige en centimeter for højt. De to mandskaber kunne derfor gå til pausen uden scoringer.
Første halvleg var absolut godkendt for Dalum holdet, men alligevel formåede hjemmeholdet at øge niveauet i en fremragende anden halvleg. Middelfart lagde ud med en pæn chance, men derfra stor der Dalum på det meste. Hjemmepublikummet skulle da også kun vente til fire minutter inde i anden halvleg, hvor Lucas Hansen stak Bilal Nassar i dybden. Bilal var iskoldt og passerede sikkert gæsternes keeper.
I de efterfølgende minutter forsøgte Middelfart at slå tilbage og pressede kortvarigt på. Igen var et par indlæg samt en pæn chance i Dalum Ifs bagrum de bedste muligheder for gæsterne. Dalum var i den fase af kampen, og specielt i omstillinger, meget farlige og det var en fornøjelse at se på. Midtvejs i halvlegen burde en ellers meget stærkt spillende Lucas Logan have bragt Dalum yderligere i front, men i fri position ramte Logan indersiden af stolpen og bolden sprang i spil egen, hævnen kom det lidt senere.
I denne perioden af kampen ventede man kun på at hjemmeholdet skulle øge føringen og det skete da også med godt et kvarter tilbage – ikke med et men med to mål indenfor 120 sekunder. Først var det Tobias Lindhardt som med en flugter scorede flot og to minutter senere var det Lucas Logan, som hamrede bolden højt op i det korte hjørne til 3-0 til Dalum og derfra var kampen næste afgjort.
Dalum IF holdt dog det spillemæssige høje niveau kampen ud og gav ingen muligheder til Middelfart for at komme tilbage i kampen. Dermed blev det til en fortjent 3-0 sejr til hjemmeholdet. Alle mand fra nummer et til nummer fjorten bidrog positivt til den flotte kamp og sejren, så der var rigtigt meget at glæde sig over denne fredag aften. Dagens spiller var i mange henseender ”holdet”, men skule der nævnes en må det være 19 årige Mads Emil Rohr, som på midtbanen var med til at styre spillet på bedste vis, ligesom han løb nærmest ”solen sort”, både defensivt og offensivt.
Turneringen er dog ung endnu og der kommer garanteret bump på vejen for Dalum-holdet, så det gælder om fortsat at arbejde hårdt og bygge på. Allerede i næste runde venter der en giftig kamp for Dalum IF, da holdet på næste lørdag eftermiddag møder B. 1909 i Gillested Park.