Menu

Bolden ruller igen

image Tæt trafik i straffesparksfeltet i kampen mod Vanløse i efteråret i Rema 1000 Park Dalum. Nuværende målmandstræner Jeppe Kirk har dog kontrol på situationen (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
17. marts 2023 kl. 21:31

Det er nu igen tid til at glæde sig til at bolden ruller igen efter en uge hvor spillet på banen ikke har været i fokus. Heldigvis er det lykkedes at skabe et set-up som tilgodeser både divisionsholdet og den øvrige klub i Dalum IF, således at alle igen kan arbejde for at skabe den bedste udvikling for både seniorafdelingen og ungdomsafdelingen i Dalum IF.

Vi i den sportslige sektor omkring divisionsholdet, både spillere og ledere, er i hvert dedikeret til at give alt hvad vi kan, både på og udenfor banen, således at vi kan udvikle både holdet og den enkelte spiller på divisionsholdet på bedste vis. Det er i hvert fald dejligt at konstatere at der er en meget stor opbakning til divisionsholdet i Dalum Ifs bagland, hvilket naturligvis forpligter, men vi vil forsøge at leve op til dette efter bedste evne.

Nu til det det egentlig drejer sig om nemlig spillet på banen. Dalum IFs divisionshold skal lørdag på en svær mission i det stor Københavnske, da holdet kl. 13.00 spiller mod Vanløse i den lokale Idrætspark. Vanløse er placeret i subtoppen i 3. division og ligger lunt i svinget til at komme med i Oprykningsspillet. Vanløse vandt da også premieren i sidste weekend over ellers suveræne Middelfart fortjent med 2-0, hvilket beviser at hjemmeholdet kan præstere på et meget flot og højt niveau niveau.  

Dalum IF har ikke haft den optimale forberedelse til lørdagens kamp i Vanløse, men den nye cheftræner Rene Hansen har dog fået gennemført to træninger i denne uge, onsdag og torsdag, hvor der er blevet gået godt til makronerne. Dalum IF kan dog kun overraske i Vanløse Idrætspark mod det favoriserede hjemmehold, men hvem ved måske vil det lykkedes at komme på den berømte pointtavle.

Dalum IF spiller med følgende trup lørdag i Vanløse: Mads Krogsøe Eriksen, Valdemar Astrup, Asbjørn Sylvester Brinck Larsen, Mads Aasgaard, Tobias Lindhardt, Marc Gangia, Mads Bæk, Lucas Obsen, Mathias Munck Larsen, Henrik Gradholdt Ravensbeck – Sixten Rasmussen, Asger K. Agergaard, Julius Erfurth, Hjalte Jacobsen, Andreas Nielsen, Emmanuel Yeboah, Bertram Maag og Frederik Britmann.

Husk at kampen som altid kan opleves direkte på divisionsklubbernes streamingskanal:
https://3-division.dk/streaming/

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk