Menu

Cheftræner Anders Nielsen før Kolding IF

image
02. august 2017 kl. 18:07

 

Hvad er din forventning til den kommende spændende halvsæson?
Min forventning er, at vi i løbet af efteråret kommer tæt på det fodbold som vi ønsker at spille, dvs. offensivt frisk fodbold, hvor vi bliver stærke på bolden. Det skulle gerne også betyde at vi placerer os imellem de 4 øverste hold som giver adgang til oprykningsspillet.
 

Hvad har I primært arbejdet med på træningsbanen her i optakten?
Vi har primært spillet interval for at rykke spillernes form, herudover har vi arbejdet en smule taktisk. 

Hvad er fredagens modstander Kolding IF for et hold?
Et hold som sidste sæson var tæt på oprykning, et hold som har skiftet en del spillere ud, men de har formået at få nye stærke spillere ind, så det bliver en hård opgave for os.

Hvad er status på truppen, herunder skader?
Dem som har trænet med i hele opstarten ser fine ud, der har desværre været en del efterslæb på spillere med skader som er taget med fra foråret, det lysner dog, og jeg forventer at alle er klar inden for de næste 14 dage. Vores nye spillere har gjort det rigtig godt og de er faldet godt til i omklædningsrummet. 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk