Dalum hev på heroisk vis endnu en sejr hjem efter overtidsscoring

- Divisions, pulje 1
Dalum hev på heroisk vis endnu en sejr hjem efter overtidsscoring
Dalum IF – Middelfart Bk. 4-3 (2-3)
0-1 (8. min.) Casper Johansen
1-1 (14. min.) Selvmål Nicolaj Leth
1-2 (23. min.) Peter Kristensen
2-2 (32. min.) Frederik Humlegaard
2-3 (42. min.) Frederik Høgh
3-3 (67. min.) Frederik Humlegaard
4-3 (90.+4. min) August Nielsen
Tilskuere: 357
Dalum IF tog lørdag hjemme imod ø-rivalerne fra Middelfart. En meget betydningsfuld kamp for begge mandskaber, der inden kampen begge lå midt i tabellen med 9 points. Kampen har dog ikke kun betydning for spillerne på banen, men også hos de mange fremmødte tilskuere.
Mathias Hansen fra Dalumsupport gav sit syn på kampen kort før kick-off: ”Vi forventer en masse fight, og tænding. Det er et rival-opgør, så vi gider sgu ikke tabe. Derfor skal vi også gøre vores for at spillerne bliver båret frem inde på banen. Jeg tror sgu Dalum vinder 2-1 i dag.”
Middelfart kom som forventet stormende ud fra kampens start, og satte sig på spillet fra første fløjt. Det resulterede også i en scoring allerede efter 6 minutters spil, hvor Middelfart spillede sig igennem Dalums venstreside og lagde bolden på tværs, hvor Casper Johansen kunne sætte en inderside på og gøre det til 1-0.
Der gik dog kun sølle 5 minutter før Dalum havde fået udlignet. Kasper Søby smækkede et hjørnespark hårdt indover som ramte Middelfarts Nikolaj Leth i nakken og røg i nettet til stilingen 1-1.
Den hæsblæsende start fortsatte, og Middelfart kom efter 23. minutters spil på 2-1. Efter klumpspil i feltet kunne Middelfarts Peter Kristensen sparke den det sidste stykke over stregen.
Dalum skulle heller ikke denne gang bruge lang tid på at komme sig over scoringen, og efter et fremragende kontraangreb endte bolden hos Frederik Humlegaard, der kunne føle bolden over i det lange hjørne og udligne for Dalum til 2-2 efter 32 minutters spil.
Få minutter før pausen blev det 3-2 til Middelfart efter Dalum blev fanget på flade fødder ved et indkast og Middelfarts Frederik Høgh kunne sparke bolden ind fra tæt hold.
Anden halvleg var i et noget andet tempo, og der var mange spilstop og frispark, der gjorde kampen ujævn. Vi skulle frem til det 67. minut før Kasper Søby på smukkeste vis vendte med bolden og med en maskeret aflevering fandt Frederik Humlegaard, der kom alene igennem med målmanden og koldblodigt sparkede den ind til 3-3.
Kampen lakkede mod enden og det lignede en pointdeling mellem de to hold. Men den tidligere Middelfart spiller August Nielsen ville det anderledes. I dommerens fjerde tillægsminut dukkede midtbanemotoren op i Middelfart feltet og sparkede bolden i netmaskerne. Dalum Stadion brød ud i ekstase, og jublen kunne høres helt i Middelfart. Kampen blev fløjtet af kort efter, og endte dermed med endnu en Dalum sejr.
Målmand Mathias Würtz kom med sin reaktion kort efter slutfløjt: Lige nu er det VM-følelse! Fuck det er vigtigt. Vi spiller ikke godt, og målene sejlede ind, hvilket ikke er godt nok. Men vi fighter og scorer 4 i den anden ende, og vinder kampen. Det er så vigtigt!