Menu

Dalum IF i Espelunden

image Da de to hold mødte hinanden i foråret
Jan Larsen, sportskoordinator
12. august 2017 kl. 19:57

Dalum IF’s 2. divisionshold skal et smut over Storebælt søndag, da holdet i Espelunden skal møde Avarta i sæsonens første udekamp.

Det ville være utroligt dejligt hvis Dalum holdet kunne komme på pointstavlen i kampen mod Avarta. Første kamp blev jo som bekendt tabt med 4-1 til et meget stærkt Kolding mandskab. Til gengæld vandt Dalum i midtugen over Tarup Paarup i pokalturneringen, hvilket som bekendt har udløst et lokalopgør med selveste OB. Først gælder det naturligvis om at have fuld fokus mod søndagens kamp i Rødovre og Dalum mandskabet kan trods alt tage til Hovedstaden med en vis optimisme. Hvis holdet kan genfinde momentum fra 2. halvleg af TPI kampen og de sidste 2 træningskampe mod Næsby og Marienlyst kan der meget vel ligge point at vente på Dalum i kampen mod Avarta.

Hjemmeholdet Avarta er dog et meget stærkt mandskab, der i sommerpausen har fået nogle markante tilgange i blandt andet den tidligere FCK- og Brøndby spiller Martin Albrechtsen og den 28 årige Thiago Pinto Borges, der blandt andet har spillet for Esbjerg FB. Tilgangen af de stærke spillere er blevet muliggjort af, at klubben her i sommer er overgået til kontraktklub, så klubben står godt rustet til at blive en af de 4 klubber der går i Oprykningsspillet.  Klubben placerede sig i forårets Oprykningsspil  på en flot 4. plads, mens Aavrta i sæsonens første kamp i den nye sæson måtte nøjes med uafgjort 1-1 på udebane i Gentofte mod HIK.

Kampen Avarta – Dalum IF fløjtes i gang kl. 13.00 på Espelundens Stadion i Rødovre. Udover over live kan du også følge kampen her https://mycujoo.tv/ch/322?id=8205

 

 

  

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk