Menu

Dalum IF i Oddset Pokalen tirsdag aften.

image Bilal Nassar i fuld fremdrift i Træningskampen mod Middelfart. Bilal er klar til at livet surt for Kolding Boldklubs forsvar tirsdag aften i Kolding. (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator & bestyrelsesmedlem
06. august 2024 kl. 09:05

Dalum Ifs Albaniseriehold spiller tirsdag den første betydende kamp efter sommerpausen, da holdet skal en tur til Kolding for at møde Kolding Boldklub i første runde af DBUs Pokalturnering Oddset Pokalen.

Kolding Boldklub er placeret på samme niveau som Dalum IF, naturligvis bare i Jyllandsserien. Hjemmeholdet må nok alligevel betegnes som favorit, da Jyllandsserien traditionelt er noget stærke end den fynske pendant Albaniserien. I sidste sæson var Kolding Boldklub placeret midt i Jyllandsserien.

Det er med en vis spænding at Dalum IF ser frem mod denne uge 32, hvor holdet skal møde to gange KB – først Kolding Boldklub tirsdag aften kl. 18.00 og så igen på fredag, hvor Kildemosen Boldklub venter på Killer Ground. Først er al fokus rettet mod pokalkampen i Kolding, som dermed er vor nye cheftræner Jimmy Nielsen ved roret. Han kan dog læne sig op ad assistenttræner Ronni Schwartz, målmandstræner Michael From samt teamchef Jens Lolch, som har været i Dalum IF længere tid.

Der er naturligvis altid nogle ubekendte ved sæsonens første kamp, nye spillere er kommet til og andre har villet prøve andre græsgange. Udskiftningen i truppen samt diverse ferie har sat sit præg på de tre træningskampe som holdet har spillet. I lørdags spillede holdet dog en ganske fin kamp i 1-1 kampen i Tved, hvor Dalum IF nok burde have vundet. Det er dog til at leve med, da holdet spillede med overskud og energi, hvilket forhåbentlig videreføres til kampen mod Kolding Boldklub. Der vil til info i løbet af de kommende par uger komme præsentationer af de nye spillere her på sitet.

Hvis nogen skulle have mod på at tage til Kolding tirsdag aften, spilles kampen på Mosevej Sportsplads, Mosevej 1A, 6000 Kolding og som nævnt med Kick-off kl. 18.00.

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk