Dalum IF i Okson Park

Dalum IF skal på lørdag kl. 13.00 besøge Okson Park og OKS til endnu et lokalopgør, hvor der er meget vigtige points på spil. Der er derfor igen, igen lagt op til spænding og dramatik. Denne sæsons Danmarksserie er i hvert fald ikke kedelig.
Det er hjemmeholdet der har revanche til gode, da Dalum ikke kun en gang men hele to gange besejrede OKS tilbage i august måned. Først vandt Dalum IF 3-1 i Oddset Pokalen og fire dage senere blev det 1-0 til hjemmeholdet i Rema 1000 Park Dalum. Matchvinderen blev den gang Bilal Nassar med sin scoring i det 88. minut.
Denne Danmarksserie pulje 3 er yderst jævnbyrdig, udover Marienlyst som stort set vinder alt, slå holdene hinanden på skift. Hjemmeholdet OKS der senest vandt hele 5-1 over Fjordager har to points mere end Dalum IF, så hvis det skulle lykkedes Dalum at vinde på lørdag vil de to hold bytte plads i stillingen. Det må dog retfærdigvis også anføres at de to kampe i august var yderst jævnbyrdige.
OKSs nok største profil i sidste sæson van Tha Thawng ni Dum alias Tong var ikke med i de to opgør i august grundet en skade. Det er han til gengæld nu og er åbenbart blevet skudt ind, da han i Fjordager kampen scorede sine to første mål i sæsonen. Derudover er store Andreas Rynkeby Sørensen altid svær at tumle med, ligesom Daniel Juel Pedersen også er ganske målfarlig herrer.
Dalum IF havde en vanskelig kamp sidste lørdag mod TPI også grundet to røde kort, hvilket blandt andet betød at Dalum spillede kampens sidste 55 minutter i undertal. Dalum IF spillede alligevel en meget fin anden halvleg og kunne derfor godt have fortjent det ene point, men de sidste og afgørende marginaler var ikke med Dalum spillerne i dette opgør.
De to udvisninger betyder desværre at Henrik Gradholt Ravensbeck og Frederik Kjær Hansen begge har fået to spilledags karantæne. Derfor kan de to naturligvis ikke deltage i kampen på lørdag, så heldigvis er Rasmus Knudsen tilbage efter hans mindre ankelskade, hvilket betyder at Rasmus kan lukke noget af det hul de to karantæner efterlader. Derudover var det meget glædeligt at se indskiftede Frederik Paulsen spille en suveræn anden halvleg mod TPI i sidste weekend, så vi er trods fraværet af Henrik og Frederik meget fortrøstningsfulde forud for OKS-kampen.
Dalum IF glæder sig allerede meget til den korte lørdags udflugt til Østerbæksvej, hvor der garanteret igen vil være sang i gaderne og klang i bægerne. Forhåbentligt vil der også være point på kontoen til Dalum Ifs drenge, men det skal man selvfølgelig først gøre sig fortjent til.