Menu

Dalum IF i to udekampe i påsken

image vores kamp mod BK Avarta den 1 maj 2016
Jan Larsen Sportsligkoordinator
11. april 2017 kl. 20:09

Dalum IF’s 2. divisionshold skal spille to gange på udebane i den kommende påske. Skærtorsdag spiller holdet i oprykningsgruppen i Espelunden mod Avarta med kampstart kl. 13.00. Hvor i mod turen 2. påskedag mandag den 17. april går mod vest, da oprykningsfavoritterne Brabrand venter på den sædvanlige bløde bane på kanten af Brabrand sø, her er der kick-off kl. 14.00.

For Dalum gælder det naturligvis om at bygge videre på den fine kamp og 3-2 sejren mod Aarhus Fremad fra i lørdags, hvor holdets potentiale flot blev vist frem af alle mand fra mål til venstre wing. Specielt var det glædeligt hvordan holdet taklede modgangen holdet var igennem, her tænkes specielt på at holdet noget ufortjent måtte gå til pause bagud 1-2, efter en afrettet Fremad scoring sekunder inden pausefløjtet. I 2. halvleg var der dog ingen tvivl om hvor skabet skulle stå, da Dalum mandskabet både kæmpede og spillede fortrinligt.

Det er dog en ny stor udfordring der venter torsdag mod Avarta på Espelunden Stadion i Rødovre. Akkurat som Dalum, har Avarta opnået 4 points i sæsonens første 4 kampe, også her blev sæsonens 4. kamp lykkens gang, da det grønklædte Avarta hold i lørdags besejrede Kjellerup med 2-1 på udebane. Hvis der skal yderligere point(s) ind på Dalum kontoen torsdag, vil det minimum kræve en præstation som i lørdags mod et stærkt Avarta mandskab med profiler som Peter Benjaminsen og Christian Offerberg.

På påskens sidste helligdag mandag ager Dalum IF holdet til Brabrand, for at møde oprykningsfavoritterne fra Brabrand. Brabrands karismatiske cheftræner Tom Søjberg vil garanteret på vanlig vis nedtone holdets favoritværdighed, men Brabrand holdet er utroligt stærkt besat på alle pladser og har en absolut stor profil i Kenan Hajdarevic, der måske er den bedste spiller i 2. division. Brabrand er derudover et fantastisk stærkt hjemmehold, som I efterårets 2. division vandt samtlige 7 hjemmekampe med en samlet målscorer på 14-4. For lige at vise styrken på hjemmebane har holdet her i foråret kun spillet en hjemmekamp, hvor B. 93 blev besejret B. 93 med 4-2 på Brabrand Stadion.

Dalum IF mandskabet går ind til de to kampe med respekt, men ikke frygt, da truppen også er bevisdt om egne styrker, som holdet vil forsøge at sætte i spil i begge udekampe. Cheftræner Kristoffer Johansen og hans stab står for en gangs skyld med et positivt udfordring i forbindelse med holdudtagelsen, da Jacob Eigaard (tilbage fra karantæne), Mikkel Kjær Andersen (tilbage fra eksamen) og Martin Høgstad (tilbage fra skade) alle er kampklare igen. Som bekendt må Dalum IF kun stille med 11 mand på banen af gangen, så ”Never change a winning team” eller…

Et er i hvert fald sikkert, det bliver spændende at følge Dalum IF i de to kampe i påsken, hvilket du som vanligt kan gøre torsdag på www.mycujoo.tv , da Avarta også streamer kampene. Om kampen i Brabrand streames vides ikke for nuværende.   

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk