Menu

Dalum IF mod de danske mestre i Pokalen

image Der var en fed stemning i Pokalen mod OB sidste år. Lad det ske igen så vi kan give de danske mestre en varm velkomst i Dalum. (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
13. september 2018 kl. 23:50

Dalum IFs divisionshold fik en fornem gæst op af glasskålen, da der i dag blev trukket lod til 3. runde i DBU Pokalen Sydbank Pokalen. Op af skålen kom nemlig ingen ringere end de danske mestre fra FC Midtjylland.

Dalum IF ser dermed frem til at kunne præsentere FCM i Lars R. Jacobsen Park i Dalum, hvilket naturligvis er en stor og spændende udfordring for vort unge og talentfulde mandskab. Vi håber også at vore mange medlemmer og rigtig mange andre Odense borgere vil komme og støtte vort mandskab i den store udfordring mod de stærke midtjyder, således at vi akkurat som i pokalkampen mod OB for et år siden kan skabe en festlig ramme omkring den spændende kamp.

Kamptidspunktet ligger ikke fast i skrivende stund men kampen afvikles formentlig tirsdag den 25. september eller onsdag den 26. september i Lars R. Jacobsen Park i Dalum. Vi vil naturligvis vende tilbage med det eksakte kamptidspunkt når dette foreligger.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk