Menu

Dalum IF mod Næsby - årets første lokalopgør i 2. Division spilles lørdag.

image
Martin Munck, sportschef
01. september 2017 kl. 20:09

 

Tirsdagens længe ventede pokalkamp mod Superligaholdet fra OB, endte med et knebent nederlag på 0-1. Kampen blev lige nøjagtig så spændende som man kun havde turdet håbe på. Vi bød i den grad de fuldtidsproffessionelle striber op til dans, og havde helt klart chancen for at skabe overraskelsen. Bedst som man var ved at indstille sig på forlænget spilletid, ja så dukkede unge Julius Eriksen op scorede på hovedstød efter 89 minutters spil, og OB er derned en runde tættere på europæisk fodbold næste år. Daniel Jensen fik desværre det røde kort i overtiden, en udvisning der virkede noget hård, fakta er desværre at Daniel er ude de næste 2 kampe. Kampen blev spillet i en fantastisk kulisse foran 2075 tilskuere i Lars R. Jacobsen. Det var virkeligt et flot arrangement som var stablet på benene fra klubbens side, ligesom opbakningen fra klubbens medlemmer var fantastisk, begge dele kan vi som klub være rigtig stolte af. Og lige præcis sådan en kulisse og kamp er charmen ved pokalfodbold.

 

Lørdagens kamp mod Næsby er uhyre vigtig i bestræbelserne på at nå med i top 4, jeg vil nærmest kalde kampen sæsondefinerende. Vinder vi er vi i den grad med i kampen om top 4, som betyder Oprykningsspil til foråret. Taber vi, ja så må vi indrømme at det begynder og se sort ud i forhold til top 4. Men jeg syntes spillet har været opadgående de sidste uger, og håber at den positive oplevelse i tirsdags mod OB kan tages med videre fremadrettet.

 

Lørdagens modstander fra Næsby har stadig sæsonens første sejr til gode. De har tabt de 4 første kampe i divisionen. Samtidig røg de meget overraskende ud af pokalen i tirsdags mod det sjællandske serie 1 hold VB 1968, hvor man måtte rejse hjem til Stærehusvej med et 0-1 nederlag i bagagen. Så der er ingen tvivl om at det er et såret dyr der kommer på besøg på Dalumvej. Men lokalopgør lever deres eget liv, og form osv. kan man sjældent bruge til ret meget i disse opgør. Men vi vil gøre alt hvad vi kan for at sætte 3 points ind på kontoen.

 

Lokalopgøret mellem Dalum IF og Næsby spilles lørdag den 2. september 2017 i Lars R. Jacobsen Park i Dalum.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk