Menu

Dalum IF mod Odder i Pokalen - bemærk gratis entre

image Lukas Harder har netop scoret sejrsmålet i sæsonfinalen i Odder. Mathias Schilling er ellers klar til at følge op (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
07. august 2018 kl. 15:54

Dalum IF indleder onsdag kl. 18.00 hjemme i Dalum jagten på at komme i Parkenfinalen til foråret, da holdet møder Odder i første runde i DBUs Pokalturnering nu kaldet Sydbank Pokalen.

Dalum IF er ikke umiddelbart oddssætternes favorit til at blive den ene part i pokalfinalen. Mindre kan også gøre det, som f. eks. sidste år hvor Dalum Stadion var rammen om et meget pænt besøgt lokal- og pokalopgør mod Superligaholdet fra OB, der som bekendt vandt knebent 1-0 på en scoring i kampens døende minutter. Vil Dalum spillerne have samme eller en lignende oplevelse i år kræver det i hvert fald at Odder besejres og holdet dermed kommer en runde videre.

Derfor vil Dalum gøre alt for at vinde over vore 2. divisionskolleger fra Odder, men der er dog lagt op til en jævnbyrdig pokalkamp. I forårets kampe spillede klubberne indledningsvis uafgjort 1-1 i Dalum, mens Dalum vandt sæsonfinalen i Odder med 2-1. Sejren var fortjent i en relativ jævnbyrdig kamp. Dalum IF håber naturligvis at bevare momentum fra 2-1 sejren i Aarhus Fremad kampen, da hjemmeholdet naturligvis gerne vil en runde videre, men lur mig om ikke Odder har samme plan.

Hvis du er nysgerrig på at se vor meget unge trup inklusive en god håndfuld nye spændende spillere har du dermed chancen onsdag kl. 18.00 i kampen mod Odder..
Bemærk dog at pokalkampen vil blive spillet på Kunstgræsbanen TOTALBANEN, da Lars. R Jacobsen Park grundet banerenovering og tørken desværre endnu ikke er spilbar. Husk at der er gratris entre.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk