Menu

Dalum IF mod TPI i pokalen

image billede er fra træningskampen i juli
Jan Larsen, sportskoordinator
08. august 2017 kl. 18:55

Dalum IF’s bedste seniormandskab træder ind i DBU’s pokalturnering i 1. runde i den landsdækkende turnering. Første kamp i dette års turnering for Dalum IF’s vedkommende spilles på onsdag den 9. august mod Danmarksserieholdet fra Tarup Paarup. Kampen spilles kl. 18.30 på Home Tarup Park.

Efter fredagens nederlagt til Kolding IF i 2. divisionspremieren kommer midtugens pokalkamp meget belejliget. Selvom Dalum If er placeret en række højere end TPI, venter der ikke nogen let kamp mod en modstander, som faktisk var meget tæt på at blive Divisionsklub sidst på foråret. Samtidig er TPI ikke noget nyt bekendtskab for Dalum, da TPI besejrede Dalum holdet med 3-1 i en træningskamp for 3 uger siden. Gennem de senere år har de to mandskaber spillet flere træningskampe mod hinanden og denne signatur kan ikke huske at Dalum har besejret Rene Hansen’s mandskab fra Tarup Paarup. Det må så gerne ske på onsdag.

I de senere sæsoner er Dalum IF relativt tidligt blevet slået ud af DBU’s Pokalturnering, måske også fordi at turneringen ikke er blevet prioriteret. Det vil den blive i år, da Dalum IF mandskabet vil gøre alt for at komme så langt som muligt, måske kunne der komme en berømt klub på besøg på Dalumvej en dag. Skal dette gå i opfyldelse er det en nødvendighed at TPI besejres på onsdag, så det vil vi gå ben hårdt efter.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk