Dalum IF og Lange slutter af i Herlev

Dalum IFs 3. divisionshold afslutter fodboldåret 2021 med en udekamp i Herlev Idrætspark. Modstanderen Herlev IF ligger placeret på sidstepladsen i 3. division, men som vi har lært i dette fodboldefterår findes der ingen nemme kampe i denne 3. division og det gælder også kampen på lørdag..
Herlev IF er da også et klart bevis på dette, da Herlev har vundet to af de seneste tre kampe og begge mod to af rækkens højest placerede hold. Det suveræne førerhold FC Roskilde blev på udebane besejret 3-2 og den kamp blev fulgt op med en 2-0 sejr over Vanløse, som Herlev i øvrigt har besejret to gange i indeværende sæson. Dog blev det i sidste weekend til et 4-0 nederlag i Slagelse.
Den omvendte kamp i Dalum blev som tilfældet også bliver i Herlev Idrætspark afviklet på kunstgræs, da opgøret blev spillet på TOTALBANENs kunstfibre. Dalum IF sejrede med 2-0 på et hurtigt mål og et mål fem minutter før tid af de to unge spillere først af Anton Stage Nielsen og det andet af Diyar Hamzy Ali. Ind i mellem de to Dalum scoringer var kampen ganske jævnbyrdig, hvilket også må formodes at blive tilfældet på lørdag.
Dalum IF divisionsmandskab syntes generelt at være inde i god udvikling, dog med en enkelt svipser mod Næsby i forrige kamp, som var et klart bevis på, at hvis man ikke er dér 100 procent, så få man ingen point i denne række. Selvom Herlev IF p.t. ligger sidst i denne 3. division, vil det samme gælde i lørdagens kamp, da Herlev holdet spiller en fin gang fodbold som også sejrene over stærke FC Roskilde og Vanløse beviser. Omvendt hvis Dalum spillerne kan finde samme udtryk frem som i sidste weekends flotte 4-1 sejr over KFUM Roskilde, så vil der formentlig ligge point at vente på holdet også i Herlev.
Det forventes at Dalum IF til denne sidste kamp i 2021 har samme spillere til rådighed som i sidste weekend, derudover er Rasmus Schmidt tilbage i truppen efter at have været ude de seneste godt to måneder med et brækket kraveben. Dalum IF holdets nestor og mest rutinerede spiller Mikkel Kjær Andersen er muligvis også tilbage i truppen efter sin skade i hans 200 jubilæumskamp fornylig.
Kampen er ydermere speciel for både spillerne og staben omkring divisionsholdet, da holdets cheftræner Morten Lange Christensen stopper efter lørdagens kamp. Dalum IF er meget taknemmelig for at Morten med ultra kort varsel overtog holdet for tre måneder siden, så en kæmpe tak til Morten for et fantastisk stykke arbejde, men desværre er tiden ikke til et cheftrænerjob på divisionsniveau for øjeblikket. Men hvem ved Lange plejer jo at komme tilbage igen i en eller anden funktion !!!!
Denne signatur er helt sikker at den allerbedste afskedsgave til Lange vil være tre points i Herlev, så………….
Hvis du ikke smutter forbi Herlev på lørdag kan du som altid se kampen her: https://streaming.3-division.dk/