Menu

Dalum IF på ukendt grund

image Martin Høgsstad udfordrer en i dette tilfælde Lyseng spiller (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, Sportskoordinator
19. april 2018 kl. 21:31

Dalum IFs 2. divisionshold skal lørdag eftermiddag kl. 15.00 spille mod Hillerød Fodbold i endnu en betydningsfuld kamp. Det er i øvrig første gang i historien at de to klubber mødes.

Hillerød Fodbold er akkurat som Dalum IF placeret blandt de formentlig 7 hold som skal afgøre, hvem der tager de nederste 4 pladser i Kvalifikationsrækken, som betyder degradering til 2. division. Dalum IF ligger heldigvis øverst af de 7 klubber og det ville være skønt hvis det fortsat er tilfældet ved 17 tiden lørdag eftermiddag. Det vil dog kræve minimum 1 point lørdag og det må i første omgang også være succeskriteriet mod Hillerød. Skulle det så blive til 3 points vil det være intet mindre end fremragende.

Hillerød Fodbold startede dette fodboldforår med fuld musik med en knusende 6-1 sejr over Greve, ligesom de følgende 2 kampe gav 4 points. Efterfølgende er det blevet til 3 knebne nederlag til Næsby, Aarhus Fremad og HIK, så det er garanteret et hjemmehold som meget gerne vil i pointene igen som tager imod Dalum. Generelt er det på hjemmebane at Hillerød har fået pointene, så der er ingen tvivl om at der venter Dalum spillerne en svær opgave.

I forhold til sidste weekends kamp må Dalum IF se bort fra Tais Holm Christensen, som er ude med en spilledags karantæne efter sin advarsel i Aarhus i lørdags. Til gengæld er Martin Høgstad tilbage i truppen, hvor der er tvivl om Jeppe B. Pedersen og Lukas Harder i skrivende stund. Heldigvis er der andre spillere i truppen som er klar til at tage over, hvis der skulle blive behov for det.

Efter lørdagens udekamp spiller Dalum IFs divisionshold 3 hjemmekampe i træk, hvoraf den første er den fra Skærtorsdag udsatte kamp mod B. 93, som afvikles på onsdag kl. 18.30 i Lars R. Jacobsen Park (Dalum Stadion). Først gælder det dog Hillerød Fodbold og kampen livestreames som vanligt på:  https://mycujoo.tv/video/hillerod    

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk