Menu

Dalum IF slår Lyseng i testkamp

image Frederik Humlegaard bragte Dalum IF på 1-0 i Lyseng. Dette billede er dog fra efteråret kamp mod KFUM Roskilde (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
11. februar 2022 kl. 17:56

Træningskamp

IF Lyseng – Dalum IF 0-2
(0-1)

0-1 (20. min.) Frederik Humlegaard
0-2 (68. min.) Diyar Hamza Ali

Dalum IFs divisionshold slog torsdag aften divisionskollegerne fra IF Lyseng med 2-0 på et mål i hver halvleg.

Dalum IF spillede i Aarhus mod IF Lyseng, der er placeret en plads over Dalum IF i tabellen på en tredje plads med to points mere på kontoen, så der var lagt op til en jævnbyrdig forestilling på kunstgræsbanen i  Lyseng. Det blev da også en ganske velspillet kamp med et ganske højt tempo, specielt set i lyset af det tidligere tidspunkt i sæsonen.

Generelt var Dalum spillerne i teten i store dele af kampen og det blev også til en del aktioner med nogle rigtig flotte kombinationer. Det var derfor en naturlig udvikling på første halvleg at Dalum IF  efter 20 minutters spil bragte Dalum IF i front med 1-0 på en scoring af Frederik Humlegaard efter en perfekt aflevering fra Nicolai Skøtt.

Anden halvleg forblev velspillet af de to teknisk stærke mandskaber, men igen var det Dalum spillerne som havde et lille overtag. Dalum IF kom da også foran med 2-0 akkurat halvvejs i anden halvleg, denne gang på en scoring af hurtige Diyar Hamza Ali, der blev sat flot i scene af den evigt hårdtarbejdende midtbanespiller August Lomholt Nielsen. Dette blev også det eneste mål i anden halvleg, så Dalum spillerne kunne køre mod syd med en 2-0 sejr i baggagen efter en alt i alt rigtig god testkamp.

Dalum IF spiller ikke træningskampe i denne weekend med møder B. 1913 på tirsdag kl.17.45 på TOTALBANEN i Dalum.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk