Menu

Dalum IF slog ø-rivalerne fra SFB-Oure FA i tæt opgør

image Dalum IFs mindste Frederik Humlegaard er i denne situation den største, men desværre gik det flotte hovedstød lige forbi målet(Foto: Robert Hierath)
Anders Wain Prior Larsen, Journalist, Dalum IF
24. april 2021 kl. 22:00

2. Division, pulje 1

Dalum IF slog ø-rivalerne fra SFB-Oure FA i tæt opgør

Dalum IF – SFB-Oure FA 1-0 (1-0)

1-0 (39. min.) Julius Fechtenburg (Str.)

Tilskuere: 288

 

Med den flotte sejr i sidste uge over Middelfart skulle Dalum IF forsøge at fortsætte de gode takter imod SFB-Oure FA lørdag eftermiddag. Kampen blev en tæt og intens affære, hvor hjemmeholdet trak det længste strå. 

Dalum spillerne kom bedst ud, og satte sig på spillet fra starten af kampen. Det var dog et kompakt SFB-Oure hold, Dalum mødte, og der var derfor ikke nogen store åbne chancer i åbningen.

Efter 22 minutter spil blev Fiton Durguti revet ned i feltet efter en omgang klumbspil, og dommeren pegede straks på pletten. Dalum-angriberen sparkede selv, men blev læst af Oure-målmanden, og stillingen forblev derfor 0-0.

Kampbilledet fortsatte efterfølgende, og Dalum begyndte at producere pæne chancer, dog manglede den sidste skarphed.

Dalums højreback, Nikolai Skøtt spillede en fremragende kamp, og efter 38 minutter spil tog han en lang dribletur langs højresiden, og endte med at blive nedlagt i feltet, hvilket resulteret i endnu et straffespark til Dalum. Denne gang tog Julius Fechtenburg sig af sparket, og en unge kantspiller scorede sikkert fra 11-meter pletten.

I anden halvleg fortsatte kampbilledet dog med noget mere infight, og dommeren langede en stribe gule kort ud til hver af de to hold.

Den tidligere Dalum-spiller, Philip Stoustrup var SFB-Oure FA’s farligste mand, og midt i 2. halvleg var den unge kantspiller tæt på at skrue bolden over i det lange hjørne, men bolden gik snært forbi.

Kort efter fik SFB-Oure FA et indirekte frispark efter Mathias Würtz samlede bolden op på en tilbagelægning ifølge dommeren. Frisparket blev dog blokeret, og Dalum slap derfor med skrækken.

Dalum havde mange dødbolde, og kom også tæt på at score, men netmaskerne kom ikke på arbejde mere i kampen, og Dalum kunne notere sig endnu en 1-0 sejr.

Med sejren er Dalum nu kun 2 points fra 6.pladsen. Det skal dog nævnes, at der blot er 4 points, der adskiller 3.- og 9. pladsen, så det er helt absurd tæt i 2. divisionens pulje 1.

Dalum IFs næste opgave er imod Holbæk B&I på udebane. Kampen spilles på søndag den 2. maj med kampstart 13:30.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk