Dalum IF slutter med sejr i lokalopgør

- Division, Pulje 2
Næsby Bk. – Dalum If 1-4 (0-2)
0-1 (6. min.) Martin Høgsted
0-2 (19. min.) Kent Jørgensen
0-3 (76. min.) Mikkel Kjær Andersen
1-3 (78. min.) Andreas Bock
1-4 (81. min.) Rasmus N. Schmidt
Tilskuere: 412
Dalum IF’s 2. division sluttede fodboldefteråret af med en 4-1 sejr over lokalrivalerne fra Næsby Boldklub. Sejren blev grundlagt med 2 scoringer i de første 20 minutter, hvilket slukkede store dele af gnisten for hjemmeholdet, hvorefter Dalum spillerne relativt sikkert kunne køre sejren hjem og dermed tjente 3 meget vigtige points til forårets Nedrykningsspil. Dalum tager dermed pæne 10 points med til foråret hvor i mod Næsby ikke får nogen point med.
Det var med en vis spænding at Dalum IF drog til Næsby denne lidt grå lørdag eftermiddag, da der var nogle meget vigtige points på spil. Hjemmeholdet havde ikke prøvet at smage sejren sødme i dette fodbold efterår, hvilket betød at Næsby virkeligt var sat op på at få slettet det grimme nul i tabellen. Heldigvis var Dalum spillerne også helt klar over, hvilken betydning at kampen havde for forårets gøren og laden i Nedrykningsspillet. Det skulle heldigvis hurtigt vise sig, at Dalum holdet ramte det helt rigtige spændingsniveau fra kampens start.
Der var blot spillet 5 minutter da Dalum IF kom i front. Dalum IF byggede et angreb op stille og roligt fra bagkæden, hvorefter Jack Nielsen slog en perfekt bold op til Martin Høgstad, der befandt sig lige akkurat onside. Høgstad sprintede fra Næsby’s forsvar og efterfølgende sikkert udplacerede hjemmeholdets keeper Jakob Henriksen. Kampen fik dermed en perfekt indledning for Dalum IF og Martin Høgstad, som spillede en fremragende kamp, måske den bedste for Dalum IF indtil videre.
Dalum IF fik dermed lige den start på kampen som håbet, modsat hårdt var det, for det i efteråret hårdt strabaserede hjemmehold, igen hurtigt at komme bagud og dermed blev troen på egne evner mindsket. Efter knap 20 minutters spil kom det næste chok for Næsby holdet, da en Næsby forsvarsspiller lavede en ren Jesper Olsen i forsvaret. Der var umiddelbart fred og ingen fare for hjemmeholdet, men pludselig blev bolden tabt i egen forsvarszone og 5 sekunder senere havde ”Store” Kent (Jørgensen) fra nært hold skrabet bolden i mål til 2-0. Næsby spillerne så chokerede ud og Dalum var dermed godt på vej mod sejren. Dalum var i den periode det bedste mandskab, men Næsby havde også et par ganske fine chancer. Det var dog ganske fortjent, at det i de første 45 minutter ganske velspillende Dalum, hold kunne gå til pause med en føring på 2 mål.
Efter pausen så det småfrysende publikum et noget mere afventende Dalum mandskab, der overlod en stor del af spillet til hjemmeholdet. I et par situationer var det da også ved at gå galt for Dalum spillerne, hvor hjemmeholdet kredsede om Rasmus Lund og Dalum målet. Omvendt var Dalum også hele tiden farlige på omstillingerne, så det lå efterhånden i luften at der ville komme flere scoringer. Det kom der så også med et kvarter igen og det var en Dalum omstilling der gav scoring. Næsby blev fanget med mange spillere fremme, så der var god plads og tid til at Martin Høgstad fandt Mikkler Kjær Andersen, som med et imponerende langt løb fra egen forsvarszone, kunne prikke bolden forbi en sagesløs Næsby keeper. 3-0 til de rødblusede og dermed syntes kampen afgjort, men inden Dalum spillerne havde fået armene ned havde Næsby reduceret til 1-3 ved Andreas Bock. Kampen blev dog ikke for alvor spændende, da Rasmus Schmidt 3 minutter efter Næsby reduceringen, med et tørt hug til nærmeste stolpe, genoprettede 3 måls føringen til Dalum og derved blev det.
Der kan alt i alt ikke indvendes noget imod Dalum sejren, da holdet var noget skarpere end Næsby spillerne i de to felter. Begge hold kunne dermed gå på vinterpause med en noget forskellig fornemmelse og heldigvis for Dalum var det de rødblusede der havde den gode smag i munden. Dalum spillerne træner let i den kommende uge afsluttende med en løbetest og hygge indendørsspil på torsdag.
Dalum IF’s divisionshold har udviklet sig fornuftigt efteråret igennem, hvor de mange unge spillere, godt støttet af den erfarne gruppe, har gjort det bedre og bedre. Samtidig syntes cheftræners Anders Nielsen og det øvrige træningsteams ideer at blive implementeret bedre og bedre, så holdet kan se fortrøstningsfuldt frem til de 2 x 8 kampe til foråret. Efter kampen udtalte Anders: ”Jeg er godt tilfreds med vores placering her i efteråret. Vi kommer over til nederste slutspil med 10 points, og det er vel et godt udtryk for, hvor vi står som hold. Vi er ikke gode nok endnu til at få noget ud af at spille mod hold som Hvidovre og Jammerbugt på udebane, og det bedst for vores udvikling at øve os i Nedrykningsspillet.
Dalum spillerne indleder træningen igen til januar og den første turneringskamp spilles i weekenden den 18./19. marts 2018.
Se stillingen i forårets nedrykningsspil her:
http://esuperliga.dk/widgetKval.php