Dalum IF søger assistenttræner til vort GF Fynseriehold
Dalum IF søger assistenttræner til vort GF Fynseriehold med start i januar måned 2026. Dalum IF herreseniorafdeling består af 3 hold. Vi har et hold i GF Fyn Serien, et hold (U/23) i serie 1 samt et serie 3 hold.
Vort hold i GF Fynserien består at mange unge og udviklingsbare spillere, som du kan få stor mulighed for at sætte dit præg på sammen med det øvrige trænerteam. Set-up’et omkring Dalum Ifs bedste herreseniorhold består af en cheftræner, en målmandstræner, to holdledere samt en sundhedsstab. Derudover er der en transitionstræner som arbejder på tværs i U19- og seniorafdelingerne.
Du kommer til at indgå i et ungt trænerteam som er drevet af udvikling, ambitioner samt et rigtigt godt fællesskab. Du får dermed rig mulighed for at kunne udvikle dig som træner i et godt fagligt og socialt miljø. Seniorafdelingen i Dalum prioriterer desuden at lave forskellige sociale arrangementer, hvor alle både spillere og ledere har mulighed for at deltage på tværs af holdene.
Vi forventer:
- at du kan deltage som udgangspunkt i de 2-3 ugentlige træninger sammen med det øvrige trænerteam
- at du deltager ved holdets kampe, hvor du får ansvaret for nogle specifikke opgaver
- at du er en glad, positiv og inkluderende som person
- at du er fleksibel
- at du hjælper til med praktiske ting omkring træning og kamp
- at du har en vis fodboldfaglig viden enten i form af trænererfaring, trænerkurser og/eller selv at have
spillet fodbold.
Vi tilbyder:
- Gode og samarbejdsvillige træner kollegaer
- Træningsmiljø med udvikling, intensitet og glæde i fokus
- Faste rammer for samarbejde, spillestil og træningsplaner
- Økonomisk trænergodtgørelse
- Tøjpakke
Ønsker du yderligere informationer om jobbet som assistenttræner for i Dalum Ifs GF Fynseriehold bedes du kontakte seniorformand Lars Mejnert på tlf. 2024 1913 eller på mail: lm@dalumif.dk.
Ansøgninger til jobbet som assistenttræner bedes ligeledes sendt til ovenstående senest onsdag den 26. november 2025.
Dalum IF – Èn Klub Èt Fællesskab
Med venlig hilsen
Seniorafdelingen i Dalum IF