Dalum IF søger cheftræner til Albaniserieholdet

Til at stå i spidsen for klubbens Albaniseriehold, der primært består af 1.-3. års seniorspillere, søges en ambitiøs træner, som er villig til at udvikle og skabe resultater. Truppen, der er klubbens 2. hold under 2. divisionsholdet, omfatter 16-18 spillere. Holdet er placeret som nr. 6 i Albaniserien halvvejs i sæsonen. Der er tale om en ung trup, der møder engageret og træningsparate op til 3 ugentlige træningspas (mandag, tirsdag og torsdag).
Klubben lægger vægt på, at den kommende cheftræner kan videreudvikle holdet og spillestilen, som vi selv betragter som spilstyrende og teknisk fodbold. Der må endvidere forventes en opgave med at gøre den unge trup endnu mere moden til senior fodbold ligesom implementeringen af kommende spillere fra U19 afdelingen er i fokus. Samarbejdet foregår med både divisionsholdet, U19 afdelingen og serie 2 holdet.
Vi forventer den kommende træner har erfaring fra mindst serie 1 niveau eller højeste ungdomsniveau. En træner der er parat til at støtte spillerne i deres udvikling ved dels at have fokus på færdigheder og give de nødvendige ”indspark”, som er en forudsætning for at kunne begå sig i den bedste fynske fodboldrække. Vi har et mål og en ambition om, at vi skal præge Albaniserien allerede fra foråret.
Helt afgørende for den kommende cheftræner er afklarethed i egen trænerposition samt lyst og vilje til at implementere ideer i en allerede fungerende spillestil.
Interesserede bedes kontakte sportschef Michael ”Pep” Jørgensen tlf. 2043 9438