Menu

Dalum IF taber nærmest til sig selv

image Her en situation fra kampen mod Morud/Veflinge med mange spillere i modstanderens felt. Dalum havde også mange hjørnespark mod Fjordager, men der blev desværre ikke scoret. (Foro: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
02. september 2024 kl. 17:50

Albaniserien 

Dalum IF taber nærmest til selv 

Fjordager – Dalum IF 3-0 (2-0)

1-0 (18. min.) Nicolai Madsen
2-0 (38. min.) Anders Juel Johansen
3-0 (88. min.) Kasper Grønning

Dalum IF leverede søndag formiddag en jævnt sløj indsats og tabte med de klare cifre 3-0 til Fjordager. 3-0 så kan der vel ikke postuleres at nederlaget ikke var fortjent, men alligevel var Dalum spillerne sin værste fjende og tabte vel nærmest til sig selv.

Spillemæssigt kunne Dalum spillerne kampen igennem godt matche hjemmeholdet, men i begge felter var Dalum spillerne på dagen for langt fra niveau, mod et meget afklaret og klogt spillende Fjordager mandskab, som ikke gjorde det mere indviklet end nødvendigt. Defensivt blev der lavet nogle uprovokerede fejl og offensivt blev en seks-otte chancer brændt, så mulighederne for point var ellers til stede. Efter tirsdagens stærke indsats mod MorudVeflinge var der for mange Dalum spillere, som ikke spillede til vanligt niveau mod Fjordager og det kom til at koste.

Kampen mod Fjordager startede ellers ganske godt for Dalum IF, som i de første 10 minutter sad på alt spillet mod et dybt stående hjemmehold. To store chancer blev dog misbrugt, først en friløber hvor et træk blev lidt for langt og efterfølgende en skudchance fra 10 meters afstand der blev braget over. Første gang Fjordager kom til indlæg kom hjemmeholdet til gengæld foran. En bold fra venstre blev ikke clearet af Dalum, selvom chancen var der, men i stedet var Fjordagers Nicolai Madsen cool ved bagerste stolpe, et enkelt træk ind i banen og sikkert 1-0 til Fjordager.

Derfra blev kampen ikke de samme for Dalum IF, der egentligt forsøgte af et godt hjerte, men det blev aldrig Dalum spillernes kamp. I stedet fordoblede hjemmeholdet føringen godt en håndfuld minutter før halvtid og så så det efterhånden lidt sort ud for Dalum IF, som ellers var tæt på i afslutningen af første halvleg, men det blev ikke til Dalum scoringer i første halvleg.

Godt 45 minutter senere skulle det vise sig, at der ingen Dalum IF-scoringer kom i hele kampen. Dalum spillerne sad på stort set det hele spillet efter pausen, mens hjemmeholdet forsvarede sig og satsede på kontraspillet. Chancerne var der for Dalum spillerne, men enten kom overliggeren, stolpen eller Fjordagers målmand i vejen og efterhånden løb Dalum IF tør for tid.

Ganske symptomatisk for indsatsen lukkede Fjordager definitivt kampen 2 minutter før fuld tid med scoringen til 3-0. Dalum var egentlig på bolden, men den blev nærmest foræret bort i feltet og hjemmeholdets Kasper Grønning vandt en nærkamp og afgjorde dermed kampen endegyldigt til Fjordagers fordel.

Dalum IF var forberedt på at der i indledningen på denne Albaniserie ville komme lidt bump på vejen. Det må siges at holde stik og det er de to sidste kampe et godt bevis på, da søndagens indsats i Fjordager lå et par niveauer under det der blev vist i den stærke 2-1 sejr over MorudVeflinge kun fem dage tidligere. Et er sikkert det er at Dalum spillerne og staben bag holdet vil gøre alt for, at det er tirsdagens indsats som skal være normen fremadrettet, hvilket holdet forhåbentlig vil vise på søndag, hvor Otterup er gæsterne i Rema 1000 Park Dalum igen med kampstart kl. 11.00.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk