Menu

Dalum IF tabte igen til Tarup/Paarup

image Dette var blot en af rigtig mange nærkampe i lokalopgøret. Symptomatisk for kampen ser det ud til at et par spillere fra TPI kommer før end Dalum spilleren (Foto: Robert Hierath) er hurtigt ove
Jan Larsen, sportskoordinator
12. maj 2019 kl. 13:47
  1. Division, Kvalifikationsspillet

 

Tarup/Paarup IF - Dalum IF 1-0 (0-0)
 

Dalum tabte igen til Taarup/Paarup IF

1-0 (77. min) Kent Jørgensen

 

Tilskuere: 290

Dalum IF kunne ikke leve op til de sidste ugers præstationer og tabte derfor lokalopgøret mod Tarup/Paarup med 1-0. Tarup/Paarup er dermed ved at udvikle sig til at være Dalum IFs onde ånd, da Dalum blot har hentet 1 point i de 3 indbyrdes kampe i denne sæson.

Det var egentlig med en god fornemmelse og stort håb at Dalum IF begav sig på den korte tur til den nordvestlige del af Odense Kommune. Håbet var at Dalum spillerne kunne fortsætte den opadgående formkurve for den seneste måneds kampe, men det blev desværre ikke tilfældet efter 90 intense, men ikke specielt velspillede minutter. Hjemmeholdet fik kampen afviklet på sine præmisser med masser af duelspil, hvilket betød at Dalum IFs positionsspil stort set blev spoleret, da det kun var i få tilfælde, at Dalum spillerne fik sat sit offensive spil sammen på en måde så det udløste chancer.

Dalum IF indledte dog kampen i optimistisk stil og fik da også allerede efter 5 minutters spillet hjemmeholdet tyndt i højre siden. Modsat i sidste kamp fik Mads Raben dog ikke optimalt træf på bolden, hvorfor forsøget ikke gav mål. Det skulle 40 minutter senere vise sig at blive første halvlegs bedste forsøg på scoring. Begge hold spillede meget disciplineret og holdt til stadighed mange spillere bag bolden, således at de offensive aktioner blev en stor mangelvare i en intens men ikke særlig seværdig første halvleg.

Straks fra anden halvlegs start skruede Dalum spillerne op for blusset og fik presset hjemmeholdet langt tilbage på banen. De til dagen sortklædte gæster kom da også frem til et par gode skud muligheder, men den helt klare chance udeblev. Efter det første kvarter mistede Dalum IF igen momentum og kampen blev igen afviklet på hjemmeholdets præmisser.

Kampen så dog ud til at fise lidt ud med en pointdeling uden scoring til følge, som begge hold måske trods alt kunne leve med. Så skete katastrofen set me Dalum IF briller så alligevel med et lille kvarter tilbage af kampen. Dalum IF tabte en fifty fifty bold i en hovedstødsduel, som førte til en ny duel, denne gang dog på grønsværen, hvor Tarup spilleren nærmest fik lov til at vinde tacklingen. Det første så til en ubalance i Dalum IFs defensiv, som den tidligere Dalum spiller Kent ”Store” Jørgensen udnyttede, da han kom først på indlægget fra Dalum IFs højre forsvarsside og dermed scorede kampens enlige mål. 

Dalum spillerne forsøgte i kampens sidste kvarter at presse yderligere på for minimum at gå det ene point med hjem, som trods alt på dagen og i stillingen kunne have gjort en pæn forskel for Dalum IF. Retfærdigvis må det konstateres, at hjemmeholdet var tættere på end en Dalum IF udligning, da Tarup/Paarup efter en Dalum fejl i forsvaret fik en gigantisk tre dobbelt chance, som Rasmus Lund med hjælp fra en forsvarer fik afværget. 

For Dalum IF gælder det nu om straks at komme tilbage på sporet og få sat yderligere point ind på kontoen. Det må gerne ske allerede i den kommende weekend, hvor stærke Frem venter hjemme i Lars R Jacobsen Park næste lørdag eftermiddag.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk