Menu

Dalum IF til de høje bøge

image Valdemar Astrup og Frederik Brotman i kamp om bolden mod Middelfart (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
09. april 2023 kl. 12:55

Dalum Ifs divisionshold afslutter påsken med endnu et lokalopgør, da holdet på mandag anden påskedag mandag den 10. april kl. 14.00 møder SfB-Oure FA på Fynske Bank Arena Høje Bøge i Svendborg. Dalum IF håber at kunne bygge videre på den flotte indsats mod Middelfart i torsdags selvom der venter en ganske anden kamp i det sydfynske.

SfB-Oure FA har gjort det rigtigt flot i indeværende sæson. Holdet skal godt nok spille i Kvalifikationsspillet, akkurat som Dalum IF, men er placeret i en fornuftig afstand fra nedrykningsstregen, da sydfynboerne er syv points foran AB Tårnby der p.t. er næstsidst i 3. division.

SfB-Oure FA spillede ligeledes lokalopgør Skærtorsdag da holdet spillede en fin kamp i Næsby i en jævnbyrdig forestilling som sluttede uafgjort 2-2. Lang tid så det ud til en sydfynsk gevinst, men Næsby fik udlignet i overtiden og dermed var marginalerne med SfB-Oure FA.

Dalum IF håber at kunne bygge videre på indsatsen og det knebne 0-1 nederlag mod Middelfart Skærtorsdag. Holdet stod stabilt defensivt og ydede en eminent fighterindsats, hvilket der også bliver behov for hvis holdet skal matche det spillemæssige flow hjemmeholdet har vist på det sidste. SFB-Oure har således kun tabt en kamp her i foråret og det var ligeledes til Middelfart.

Dalum IF truppen har været lidt ramt af skader og sygdom med videre i de seneste to runder, men i skrivende stund ser det noget bedre ud frem mod kampen i Svendborg på mandag. Således er der ingen i karantæner og i forhold til Middelfart kampen er Frederik Kjær Hansen, Julius Erfurth og Mads Bæk til disposition mandag.

Cheftræner Rene Hansen har dermed udtaget følgende trup: Mads Krogsøe Eriksen & Emil Byrrisen – Valdemar Astrup, Tobias Lindhardt, Asbjørn Sylvester B. Larsen, Henrik Gradholt Ravensbeck, Frederik Brotman, Benjamin Aarenstrup, Marc Gangia, Mathias Munch Larsen, Mads Bæk, Mads Aasgaard, Julius Erfurth, Lucas Obsen, Frederik Kjær Hansen, Emmanuelle Yeboah og Asger Krogh Agergaard.

Vi håber naturligvis at så mange som muligt vil bakke op omkring Dalum IF drengene og tage de 42,1 kilometrer næsten stik syd mod Svendborg. Skulle du dog have andre planer kan kampen også opleves på livestreaming som vanligt. Følg her linket: https://3-division.dk/streaming/

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk