Dalum IF til Horne

Dalum Ifs GF Fyns Seriehold skal på lørdag til det sydfynske, da holdet i Horne skal møde SFF 2015, som er et klubsamarbejde Horne F. sP. og Falsled/Svanninge Sg & IF. Der er kampstart kl. 15.00.
SFF 2025 har haft en lidt svær forårssæson med 5 points i de hidtidige syv kampe og ”sejren” kom faktisk uden at SFF 2025 spillerne fik sved på panden, da B. 1909 ikke kunne stille hold en søndag formiddag i april. Hjemmeholdet er i øjeblikket placeret på 3. sidstepladsen, som vil betyde serie 1 fodbold i den kommende sæson. Hvis holdet skal redde sig skal dr snart flere sejre i bæltet, men det behøves jo ikke at være i kampen lørdag eftermiddag mod Dalum IF.
Det kan derfor være et ”såret dyr” der er klar til at tage imod Dalum spillerne og det plejer ikke at være det letteste at skulle håndtere. Dalum spillerne må dog finde selvtillid og tryghed i de to seneste kampe, som begge er vundet med 2-0 først i Otterup og senest hjemme i Dalum mod KRFK. Dette har katapulteret Dalum IF helt op på 3. pladsen i forårets GF Fyn Serie, som er kendetegnet ved en meget stor jævnbyrdighed. Dette kommer sikkert også til at udtryk i lørdagens kamp, hvor Dalum spillerne nok må tage favoritrollen, men ikke i større grad end at alle 14 Dalum spillere, skal spille op til sit bedste ellers er risikoen for at komme tomhændet hjem absolut en mulighed.
Dalum IF kan glæde sig over for første gang i en god måneds tid at have Julius Erfurth med i truppen efter hans skade. Til gengæld er Tobias Lindhardt fortsat ude med en ankelskade, som dog er i bedring så pausen ikke skulle blive meget længere. Eneste ændring i Dalum truppen i forhold til sidste weekends kamp er dermed, at Julius Erfurth erstatter Rami Ayman.
Dalum IF stiller med følgende trup mod SFF 2015: Laurits Lindgaard Larsen – Bertram Schlosser, Sebastian Dam Sørensen, Gustav Findsen, Laust Klindt Sørensen, Simon Stendahl Johansen, Elias Asmussen, Nicolai Bechsgaard Nielsen, Albert Barslund, Bilal Nassar, Julius Erfurth, Lucas Hansen, Frederik Paulsen og Nikolaj Hejn Rasmussen